Indbyggerne i det konfliktramte Mali begyndte søndag morgen trods diverse dødstrusler at drage mod landets valgsteder, hvor de skal stemme om, hvem der skal være den vestafrikanske nations nye præsident.
Valget betragtes som et vigtigt skridt på vejen mod at genoprette fred og stabilitet efter et militærkup i marts sidste år, og et islamisk oprør, der fik Frankrig til at sende 4500 soldater til den tidligere koloni i januar.
Det danske forsvar bidrog med et transportfly.
Sikkerheden vil ifølge flere udenlandske medier være skærpet, da mange områder fortsat er plaget af uro og konflikt.
Så sent som lørdag aften truede en islamisk gruppe med forbindelse til al-Qaeda da også med at angribe valglokaler, offentlige kontorer, militærlejre og politi under valget. Samtidig opfordrede de alle indbyggere til ikke at stemme.
Men søndag formiddag tegnede der sig ifølge nyhedsbureauet AFP et pænt billede af valget, hvor indbyggerne angiveligt trodser truslerne om voldelige angreb og strømmer til landets valglokaler.
27 kandidater, heriblandt tre tidligere premierministre og en kvinde, kæmper om at lede Mali i de kommende fem år. Den midlertidige præsident, Diacounda Traore, er som medlem af overgangsregeringen udelukket fra at deltage i valgkampen.
Det internationale samfund har presset Mali til at holde valg 28. juli for at sikre, at landet vender tilbage til et demokratisk styre, inden det får udbetalt 4,3 milliarder dollar (24,4 milliarder kroner) i udviklings- og genopbygningshjælp.
På trods af optimisme om valgets udfald, har FN's Højkommissariat for flygtninge, UNCHR, givet udtryk for bekymring for Malis flere end en halv million internt eller eksternt fordrevne menneskers mulighed for at stemme.
I tillæg er Malis nationale valgkommission bekymret for, at fejl i valglisterne kan blive brugt af tabende kandidater til at skabe uro efter søndagens valg.
/ritzau/AFP