Annonce
Udland

Malis bøn om penge er blevet hørt til overflod

En international donorkonference i Bruxelles for Mali har langt overgået forventningerne og har fået løfter om ikke bare to, men over tre milliarder euro til at forankre fred og demokrati.

Konferencens franske medvært, præsident François Hollande, gør ved konferencens slutning regnestykket op til 3,25 milliarder euro (24,2 milliarder kroner).

Den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), lovede på konferencen at give de 100 millioner kroner (svarende til 13 millioner euro), som han allerede tidligere i år varslede, at Danmark ville give i ekstra støtte til Mali.

Der er ifølge den danske minister rigtig god grund til, at Danmark og det øvrige Europa griber til lommerne for at støtte det vestafrikanske land, der omkring årsskiftet blev kastet ud i kaos, da islamistiske oprørere rykkede sydpå mod hovedstaden.

- Vi støtter Mali, fordi den maliske befolkning har hårdt brug for hjælp. Men også fordi Mali kun er én grænse væk fra Europa.

- Den fundamentalistiske, islamistiske terrorbevægelse, der var ved at få fodfæste i det nordlige Mali, udgør også en trussel for os. Så problemerne i Mali kan meget nemt blive til problemer for Europa, siger Christian Friis Bach.

Men den danske minister har på den stort anlagte donorkonference også slået til lyd for, at der skal følge betingelser med pengene.

For det handler ikke kun om at få genskabt den fred og det demokrati, man tidligere troede var på plads.

- Vi troede jo alle sammen, at Mali var blevet et fredeligt land. Og det var naivt ud over enhver grænse, siger Friis Bach, der derfor nu insisterer på, at pengene er bundet til en såkaldt statsopbygningskontrakt.

- Vi vil ikke gøre som i fortiden. Vi vil have en kontrakt, hvor vi forpligter regeringen til at levere skoler, sundhedsklinikker og et demokrati - ikke mindst.

- Det, vi har lært i Mali, er, at sikkerhed og udvikling hænger snævert sammen. Hvis ikke man både får politifolk ud i landsbyerne og investerer i landmændene, så de kan tjene nogle penge, så får vi ikke fred og fremgang på samme tid, siger ministeren.

Mali havde selv bedt om to milliarder euro fra det internationale samfund med løfte om selv at stille med 2,3 milliarder.

Pengene skal bruges til at opfylde den maliske regerings egen genopretningsplan. Det indgår i planen, at der skal være valg 28. juli.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t