Annonce
Udland

Mand i varebil dræber otte ved angreb i hjertet af New York

I det, som kaldes for et terrorangreb i New York tirsdag eftermiddag lokal tid, er otte personer dræbt og 11 såret. En bilist kørte ind på en cykelbane, og før det havde han ramt en skolebus og såret to. Foto: /ritzau/AP/Bebeto Matthews

Varebil ramte tirsdag flere mennesker i New York. Otte er døde, og 11 er alvorligt såret, men ikke i livsfare.

Otte er dræbt, og 11 er alvorligt såret, efter at en varebil med tilsyneladende fuldt overlæg blev kørt mod fodgængere og cyklister i New York. Ingen af de 11 sårede er i livsfare, beretter politiet i millionbyen.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, kalder angrebet for et terrorangreb.

- Baseret på informationer, som vi har indtil videre, så var det en terrorhændelse - en særligt kujonagtig terrorhændelse, siger borgmesteren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Varebilen ramte adskillige personer, da den blev kørt imod trafikken på adskillige gader nær World Trade Center på Manhattan tirsdag aften dansk tid.

Bilen skal have ramt både cyklister og gående. Politiet meddeler desuden, at føreren også ramte en skolebus. Det medførte, at to børn og to voksne blev såret.

Føreren af bilen kom efterfølgende ud af sit køretøj, med det der lignede våben.

Politiet oplyser, at føreren er en 29-årig mand, som var bevæbnet med en paintballpistol.

Den mistænkte gerningsmand er blevet identificeret som Sayfullo Saipov. Han er 29 år gammel og fra Tampa i Florida. Han er dog født i Usbekistan og kom først til USA i 2010.

Han har opholdstilladelse i USA og bor i landet på permanent basis.

Saipov blev skudt i maven af en politibetjent og er bragt til hospitalet.

Myndigheder siger ifølge nyhedsbureauet AP, at Saipov råbte "allahu akbar" (Gud er størst), da han hoppede ud af bilen.

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, siger, at den 29-årige var en "ensom ulv". Der er ingen beviser for, at han skulle være en del af et større plot.

USA's præsident, Donald Trump, kalder på Twitter den mistænkte for angrebet i New York for en "meget syg og sindsforvirret" person.

Det er for nuværende ikke klart, om Saipov har planlagt angrebet, eller om det blev udført som en spontan handling.

  • Manhattan Shooting
    I det, som kaldes for et terrorangreb i New York tirsdag eftermiddag lokal tid, er otte personer dræbt og 11 såret. En bilist kørte ind på en cykelbane, og før det havde han ramt en skolebus og såret to. Foto: /ritzau/AP/Bebeto Matthews
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"