Annonce
Udland

May lover nyt udspil til aftale efter krisemøde om brexit

Storbritannien er på vej med nyt udspil på løsning af brexit-problem: - I får det nye forslag at se, når vi fremlægger det. Jeg kan klart fastslå, hvad jeg allerede har sagt, at vi bliver nødt til at sikre, at Nordirland ikke skæres væk fra resten af Storbritannien, siger Theresa May efter EU-topmøde i Salzburg. Foto: Leonhard Foeger/Reuters

Den britiske leder lover nyt brexit-forslag, og det kommer ikke til at skubbe Nordirland væk fra kongeriget.

Storbritannien varsler et nyt forslag til, hvordan den sidste store knast i skilsmisseprocessen med EU kan høvles ned.

Det omhandler uenigheder om, hvordan parterne skal håndtere grænsen mellem EU-medlemmet Irland og britiske Nordirland.

Premierministeren lover efter et EU-topmøde i Salzburg at fremlægge et nyt udspil.

- I får det nye forslag at se, når vi fremlægger det. Jeg kan klart fastslå, hvad jeg allerede har sagt, at vi bliver nødt til at sikre, at Nordirland ikke skæres væk fra resten af Storbritannien, siger May efter mødet.

Hun har afvist EU's idé til en nødplan for grænsen. Men hun fastholder, at der naturligvis skal findes en sådan.

- Vi er begge enige om, at vi ikke kan have en udtrædelsesaftale uden en juridisk bindende bagstopper. Men den bagstopper kan ikke dele Storbritannien i to toldzoner. Vi fremlægger snarest vores eget forslag, siger May.

Udover grænsen skal parterne blive enige om en politisk erklæring om, hvordan forholdet skal se ud i fremtiden.

EU-præsident Donald Tusk forkaster efter topmødet Mays oplæg til dette.

- Det kommer ikke til at virke, siger han.

Det vil ødelægge EU's indre marked, mener præsidenten, og den danske statsminister deler det standpunkt.

- Storbritannien kan ikke både forlade toldunionen og forbeholde sig ret til at lave aftaler med andre uden om EU - og så i virkeligheden være med i EU's indre marked via en bagdør i Irland. Det kan ikke lade sig gøre, siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Det skal løses, siger statsministeren, og "det er i høj grad Storbritannien", der skal være med til at "levere de løsninger".

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kræver, at briterne "fremlægger et nyt forslag i oktober".

Theresa May anerkender, at der er noget at arbejde med. Det lyder dog til, at hun ikke kan acceptere EU-landenes holdning.

- Ja, der er bekymringer, og jeg vil gerne vide, hvad de går på, siger May.

Hun erklærer sig trods dette overbevist om, at parterne kan nå til enighed om en aftale, før Storbritannien forlader EU 29. marts næste år.

  • Informal meeting of EU leaders in Salzburg
    Storbritannien er på vej med nyt udspil på løsning af brexit-problem: - I får det nye forslag at se, når vi fremlægger det. Jeg kan klart fastslå, hvad jeg allerede har sagt, at vi bliver nødt til at sikre, at Nordirland ikke skæres væk fra resten af Storbritannien, siger Theresa May efter EU-topmøde i Salzburg. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing