Annonce
Udland

Medier: Mindst 50 meldes dræbt ved luftangreb i Myanmar

Indbyggere på flugt fra det østlige Myanmar har søgt tilflugt i Thailands Tak Provins. Mindst 1,2 millioner mennesker er blevet fordrevet internt i Myanmar under uroligheder og kampe efter et kup i februar 2021. (Arkivfoto). Foto: Chiravuth Rungjamratratsami/Ritzau Scanpix

Nyhedsbureauet Reuters citerer øjenvidner for, at mellem 50 og 100 kan være dræbt ved angreb på oprørsmøde.

Mange mennesker meldes dræbt og såret ved et luftangreb mod et møde, hvor flere modstandere af Myanmars militærjunta var til stede.

Det rapporterer internationale nyhedsbureauer.

Nyhedsbureauet Reuters citerer øjenvidner for, at mellem 50 og 100 mennesker kan være dræbt. Reuters henviser til BBC Burma, Radio Free Asia og Irrawaddy. Reuters har ikke kunnet få bekræftet oplysningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et medlem af den lokale oprørsgruppe PDF siger til Reuters, at luftangrebet var rettet mod en åbningsceremoni for et af gruppens lokale kontorer.

En talsperson for militærjuntaen har ikke svaret på nyhedsbureauets henvendelser.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at adskillige luftangreb i en central region har kostet "dusinvis af menneskeliv".

Udviklingen i Myanmar har været kaotisk, siden militæret tog magten i februar 2021.

Mindst 1,2 millioner mennesker er blevet fordrevet internt i Myanmar under uroligheder og kampe efter kuppet. Det viser data fra FN.

Angrebet tirsdag kan være et af de blodigste blandt en række luftangreb siden oktober. Her angreb kampfly en koncert og dræbte mindst 50 civile, lokale sangere og medlemmer af et etnisk mindretal i delstaten Kachin.

Myanmars prodemokratiske regering i eksil fordømmer angrebet og beskylder hæren for at anvende brutal, hensynsløs og tilfældig vold.

Vestlige lande har indført sanktioner mod juntaen og dens netværk af fabrikker og forretninger.

Aung San Suu Kyis tidligere regeringsparti, Den Nationale Liga (NLD), er blevet opløst forud for Myanmars næste valg.

Det skyldes ifølge statslige medier, at partiet ikke har registreret sig til valget i tide.

Hun var tidligere Myanmars de facto leder, og hun førte både i 2015 og 2020 sit parti til overbevisende valgsejre.

Hendes parti besejrede militærstøttede partier ved begge valg.

I februar 2021 blev Aung San Suu Kyis regering væltet af Myanmars militær.

Årsagen var, at militæret mente, at der havde været svindel involveret ved valget i 2020, hvor det altså var blevet til en storsejr til Aung San Suu Kyi.

Militærets anklager om svindel er blevet afvist af både internationale observatører og Myanmars valgkommission.

77-årige Aung San Suu Kyi har været fængslet siden militærkuppet og afsoner en lang fængselsstraf. Hun er blandt andet dømt for at forsøge at påvirke landets valgkommission og for at bryde coronarestriktioner.

Hun har selv afvist alle anklager og kaldt dem absurde.

Myanmar hed tidligere Burma, men har haft sit nuværende navn siden 1989. Der bor omkring 54 millioner mennesker i landet.

/ritzau/AFP

  • Thailand Myanmar Fleeing Fighting
    Indbyggere på flugt fra det østlige Myanmar har søgt tilflugt i Thailands Tak Provins. Mindst 1,2 millioner mennesker er blevet fordrevet internt i Myanmar under uroligheder og kampe efter et kup i februar 2021. (Arkivfoto). Foto: Chiravuth Rungjamratratsami/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud