Fire mænd, som afsoner lange fængselsstraffe for spionage i Rusland, er blevet benådet af præsident Medvedev. Det sker som led i en fangeudveksling med USA.
Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, har benådet fire personer, som har siddet fængslet for spionage i Rusland.
De fire løslades i forbindelse med den forestående fangeudveksling mellem USA og Rusland.
Ifølge en talskvinde for præsidenten er der tale om Alexander Saporoskij, Gennady Vasilenko, Igor Sutjagin and Sergej Skripal.
De afsoner alle lange fængselsdomme i Rusland for at have spioneret til fordel for USA.
/ritzau/Reuters