Annonce
Udland

Menneskesmugler får 12 års fængsel for drab på 39 vietnamesere

Britisk politi arbejder i oktober 2019 ved den lastbil og kølecontainer, hvor der blev fundet 39 døde vietnamesere. Nu er den ottende tiltalte i sagen dømt. (Arkivfoto). Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
En ottende mand er dømt i sagen om 39 vietnamesiske migranter, der blev fundet døde i kølecontainer i Essex.

En 50-årig mand, som var med i en ring af menneskesmuglere, er ved en domstol i London tirsdag idømt fængsel i 12 år og syv måneder for drab og menneskesmugling.

Manden er den ottende tiltalte, der bliver dømt i sagen 39 vietnamesere, som blev fundet døde i en kølecontainer i Essex i oktober 2019.

Tre af de døde var under 18 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Containeren var kommet til Storbritannien med en lastbil fra Belgien.

Ifølge politiet var migranterne omkommet som følge af kulde og kvælning.

Sagen rystede mange mennesker i både Storbritannien og Vietnam.

Langt hovedparten af ofrene var fra provinserne Nghe An og Ha Tinh i det centrale og nordlige Vietnam.

Det er områder, hvor befolkningen kæmper med stor arbejdsløshed, hvilket får mange til at rejse væk.

Nogle af de pårørende til ofrene har fortalt, hvordan de fik beskeder fra deres kære, som var draget til Europa i håbet om at få et bedre liv.

Mange af de sidste beskeder bar præg af, at migranterne var i stor nød.

En ung kvinde blev fundet død i lastbilen med sin mobiltelefon, hvor hun havde skrevet en besked, der ikke var blevet sendt:

- Vi dør måske i containeren. Kan ikke trække vejret mere.

De vietnamesiske migranter havde hver betalt op mod 13.000 pund - som i dag svarer til omkring 114.000 kroner - for at blive smuglet fra Vietnam til Storbritannien.

Da ligene blev fundet, stak den 50-årige menneskesmugler af fra Storbritannien og rejste til Rumænien.

I august sidste år blev han anholdt i Rumænien og udleveret til retsforfølgelse i Storbritannien.

I sidste måned erklærede den 50-årige sig skyldige i anklagerne om drab og menneskesmugling.

Syv andre, der var tiltalt i sagen, blev i 2021 idømt fængsel i sammenlagt 92 år.

/ritzau/dpa

  • FILES-BRITAIN-VIETNAM-MIGRANTS-CRIME
    Britisk politi arbejder i oktober 2019 ved den lastbil og kølecontainer, hvor der blev fundet 39 døde vietnamesere. Nu er den ottende tiltalte i sagen dømt. (Arkivfoto). Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud