Mette F. om forsvarsudgifter: Kan være vi får behov for yderligere

Med det nyligt indgåede forsvarsforlig er der afsat penge til, at Danmark fra 2030 lever op til Nato-målsætningen om, at to procent af bruttonationalproduktet (bnp) bruges på forsvar.

Men det kan blive nødvendigt at kigge i pengekassen igen, må man forstå på statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til Nato-topmødet i Vilnius i Litauen.

- Når vi siger, at det er senest i 2030, så er det, fordi tingene kan ændre sig, og det kan være, vi får behov for yderligere prioriteringer, siger Mette Frederiksen.

Siden Nato-topmødet i 2014 har det været målsætningen i forsvarsalliancen, at medlemslandene skal bruge to procent af bnp på forsvarsudgifter. Men det er langtfra alle medlemmer, heriblandt Danmark, der snart ti år efter har nået målet.

Ved årets topmøde i Vilnius, der afholdes tirsdag og onsdag i den litauiske hovedstad, ventes det, at forsvarsudgifter på to procent af bnp bliver formuleret som et minimum nu.

En anden Nato-målsætning lyder, at medlemslandene skal bruge 20 procent af Forsvarets udgifter på indkøb af militært materiel.

Her fremgik det fredag i en ny Nato-rapport, at Danmark i 2023 estimeres til at bruge 20,77 procent i den kategori. Det er mindst af alle 31 medlemslande.

Men Mette Frederiksen mener ikke, at hun har noget at forklare over for de andre lande.

- Kravet er, at man lever op til 20 procent, hvad angår materiel. Det gør Danmark. Vi lever op til det allerede i dag.

- Når man definerer et krav, så er det fordi, at det er det, man mener, er den rigtige ramme, siger statsministeren.

Videre lyder det fra Mette Frederiksen, at det nye forsvarsforlig også vil betyde flere investeringer i militært materiel.

- Vi har fået meget, meget bred opbakning i Folketinget til at lave den største investering i dansk forsvar og sikkerhed nogensinde.

- Det betyder, at vi kommer til at anskaffe markant mere materiel, end det der har været den danske tradition gennem de senere år.

/ritzau/