Annonce
Udland

Microsoft nedlægger 10.000 stillinger

På verdensplan har Microsoft 221.000 ansatte, heraf 99.000 uden for USA, fremgår det af virksomhedens hjemmeside. Inden for de kommende måneder vil 10.000 af de medarbejdere forsvinde fra selskabet. (Arkivfoto). Foto: Mike Segar/Reuters
Udsigten til recession får Microsofts kunder til at udvise forsigtighed, siger topchef om nedskæringer.

Den amerikanske it-gigant Microsoft skal skære 10.000 job i år, meddeler selskabet.

Det svarer til lidt under fem procent af de i alt 221.000 ansatte, som Microsoft har på verdensplan. 99.000 af dem er ansat uden for USA.

Årsagen er "makroøkonomiske forhold og skiftende prioriteringer hos kunderne", meddeler Microsofts ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en meddelelse til medarbejderne skriver direktør Satya Nadella, at Microsofts kunder vil "optimere deres digitale udgifter for at få mere ud af mindre".

Kunderne ønsker også at "udvise forsigtighed, idet nogle dele af verden er i recession, og andre dele forventer en", skriver Nadella videre.

Microsoft vil fortsat investere både penge og talent på strategiske områder som kunstig intelligens, tilføjer topchefen.

Nedskæringerne, der vil ske inden udgangen af tredje kvartal i år, er langt mere omfattende end de knap tusind fyringer, Microsoft ifølge mediet Axios gennemførte sidste år.

De kommer oven i titusindvis af andre afskedigelser i it-sektoren generelt.

Blandt andet har en af Microsofts konkurrenter, Amazon, varslet nedlæggelse af 18.000 job.

Begge leverer blandt andet cloud-løsninger til virksomheder over hele verden.

Et andet it-selskab, Palantir Technologies, sagde tidligere i denne uge, at det står højt på dets kunders prioriteringslister at spare på netop dette område.

I forvejen har Microsoft og andre it-selskaber oplevet en nedgang i efterspørgslen efter bærbare computere og tilhørende software.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Microsoft logo on an office building in New York, U.S.
    På verdensplan har Microsoft 221.000 ansatte, heraf 99.000 uden for USA, fremgår det af virksomhedens hjemmeside. Inden for de kommende måneder vil 10.000 af de medarbejdere forsvinde fra selskabet. (Arkivfoto). Foto: Mike Segar/Reuters
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet