Annonce
Udland

Militær i Sudan stormer premierministers hjem - regering fængslet

Sudans midlertidige premierminister, Abdalla Hamdok, er natten til mandag angiveligt sat i husarrest, efter at en gruppe militærfolk stormede hans bolig. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters

Overgangen mod demokrati er indstillet i Sudan, hvor militæret har taget magten og indført nødretstilstand.

Sudans militær har mandag afsat landets civile regering og indført nødretstilstand.

Det meddeler lederen af Sudans regerende råd, general Abdel Fattah al-Burhan.

Overgangsprocessen frem mod demokrati i det afrikanske land er indstillet, siger generalen.

Han siger, at militæret har grebet ind på grund af det nylige "kaos og vold" i Sudan og på grund af stridigheder mellem politiske grupper, som opfordrede til magtanvendelse.

Generalen lover, at militæret vil lade Sudan vende tilbage til demokrati og overdrage magten til en civil regering efter et valg i juli 2023.

Tidligere mandag arresterede soldater de fleste medlemmer af Sudans regering. Militæret opløste overgangsregeringen i et formodet kup.

Modstandere af militærfolkene demonstrerede i gaderne, hvor der blev affyret skud op i luften.

Abdel Fattah al-Burhan, som er fra militærets ledelse, var formand for det Suveræne Råd. Det var et magtdelingsorgan i en overgangsproces frem mod demokrati. Men det er altså nu opløst.

Premierminister Abdalla Hamdok blev arresteret. Han tilbageholdes et ukendt sted, efter at han afviste at støtte kupmagerne. Det siger det sudanesiske informationsministerium, som stadig synes at være kontrolleret af Hamdoks tilhængere.

Ministeriet siger, at titusindvis af mennesker, som er imod kuppet, er gået på gaden for at protestere mod kupmagerne, og at de blev beskudt tæt ved militærets hovedkvarter i Khartoum.

Mindst 12 personer meldes såret i sammenstødene, oplyser en lægekomité.

USA og EU udtrykker mandag dyb bekymring over meldingerne om et militærkup i Sudan.

Militære styrker stormede mandag formiddag hovedkvartererne for Sudans radio og tv i millionbyen Omdurman.

Situationen har været yderst spændt i landet siden et mislykket kupforsøg i sidste måned. Her kom det til stærke modsætninger mellem militæret og civile grupper, som havde aftalt at dele magten efter afsættelsen i 2019 af landets tidligere leder Omar al-Bashir.

Bashir blev styrtet og fængslet efter måneder med demonstrationer og protester. Det var meningen, at fjernelsen af Bashir skulle afslutte Sudans isolation, og at et valg skulle gennemføres i 2023.

Bashir herskede med hård hånd i Sudan i tre årtier, og han er efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

ICC's uafhængige anklagere beskylder al-Bashir for at have ansvar for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i provinsen Darfur. FN anslår, at omkring 300.000 mennesker blev dræbt, og 2,5 millioner blev fordrevet i Darfur-konflikten, som brød ud i 2003.

Sudan har omkring 42 millioner indbyggere og er Afrikas tredjestørste land.

USA's særlige udsending, Jeffrey Feltman, siger, at USA er dybt bekymret over udviklingen og måske vil standse økonomisk hjælp til landet.

I Bruxelles siger Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, at EU opfordrer alle parter og regionale ledere til at vende tilbage til overgangsperioden frem mod demokrati.

Også Den Arabiske Liga udtrykker mandag bekymring over udviklingen i Sudan.

Folk samles på gaden i Sudans hovedstad, Khartoum, efter at der var rapporter om et regulært kup, som stopper en overgangsperiode til demokrati. Foto: Rasd Sudan Network/Reuters
Link til AP-artikel
Lederen af Sudans regerende råd, general Abdel Fattah al-Burhan, siger efter et kup i det afrikanske land, at overgangsprocessen frem mod demokrati er indstillet, og at der er indført nødretstilstand. Foto: -/Ritzau Scanpix
  • FILE PHOTO: Sudan''s Prime Minister Abdalla Hamdok in Berlin
    Sudans midlertidige premierminister, Abdalla Hamdok, er natten til mandag angiveligt sat i husarrest, efter at en gruppe militærfolk stormede hans bolig. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
  • People gather on the streets as smoke rises in Kartoum, Sudan, amid reports of a coup
    Folk samles på gaden i Sudans hovedstad, Khartoum, efter at der var rapporter om et regulært kup, som stopper en overgangsperiode til demokrati. Foto: Rasd Sudan Network/Reuters
  • SUDAN-UNREST-POLITICS
    Lederen af Sudans regerende råd, general Abdel Fattah al-Burhan, siger efter et kup i det afrikanske land, at overgangsprocessen frem mod demokrati er indstillet, og at der er indført nødretstilstand. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen