Annonce
Udland

Miljøminister håber på EU-aftale med bindende mål for naturen

Den danske miljøminister, Magnus Heunicke (S), er tirsdag i Luxembourg for at forhandle med de andre EU-lande om en aftale for naturgenopretning. (Arkivfoto). Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix
Der venter svære forhandlinger, men Magnus Heunicke håber at kunne indgå en aftale med de andre EU-lande.

Der skal være bindende mål for genopretning af natur, og mulighederne for at udrulle vedvarende energi må ikke blive forringet.

Det er de danske topprioriteter for den kommende EU-lov for naturgenopretning, som EU-landene tirsdag skal forsøge at finde en fælles holdning til.

Det siger miljøminister Magnus Heunicke (S), da han ankommer til ministermødet i Luxembourg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er her i dag med det klare mål at indgå en grøn aftale. For Danmark er det vigtigt, at der kommer bindende mål for, hvor meget natur vi skal genoprette. Det er også afgørende, at det her går hånd i hånd med vores massive udbygning af vedvarende energi, siger ministeren.

For det kræver plads at opstille for eksempel havvindmøller, pointerer han.

At loven kunne blive en hindring for at udrulle vedvarende energi er noget af det, som Danmark tidligere har kritiseret loven for.

Men forhandlingerne bevæger sig i den rigtige retning, siger Magnus Heunicke.

EU-Kommissionen har lagt op til et mål på 20 procent genoprettet natur i 2030.

Det kan blandt andet ske gennem indsatser for at få mere vild natur.

Der er dog flere lande, som ikke ønsker bindende mål, mens andre stiller sig kritisk over for finansieringen. Der venter altså svære forhandlinger blandt ministrene.

- Der er stadig udeståender. Jeg er optimist, men det er for tidligt at sige, at den er hjemme, siger Magnus Heunicke om mulighederne for at lande en aftale tirsdag.

Det er EU-Kommissionens ambition, at loven vil være helt på plads, inden der er valg til EU-Parlamentet næste år.

Det er dog meget usikkert, om det vil lykkes, siger klimakommissær Frans Timmermans.

Modstanden mod loven har været stor i den seneste tid. Foruden kritikken fra landene har blandt andet den konservative gruppe i parlamentet, EPP, forsøgt at få loven skrottet fuldstændigt.

Som forklaring peger Frans Timmermans på, at flere lande er rykket mod højre på det politiske spektrum.

- Jeg har i det seneste år set nogle politiske forandringer i nogle af medlemslandene. Der har været en bevægelse mod højre i blandt andet Sverige og Finland.

- Men samtidig er klimaspørgsmålet kun blevet mere presserende. Medlemslandene ser nu, at deres løfter om at reducere udledninger vil have konsekvenser. Det vil kræve omfattende forandringer i samfundet. Men at lade være med at gøre noget vil blive langt dyrere end at handle, siger kommissæren.

Det er Sverige, hvis regering ligesom den danske har kritiseret loven, som har formandskabet for EU-landene. Det er altså en svensk minister, der leder forhandlingerne.

Tirsdag er det Romina Pourmokhtari, minister for klima og miljø, der leder mødet.

Hun afviser, at den svenske regerings egen holdning kan gøre det sværere at nå frem til en fælles aftale.

- Det er et meget politisk ladet forslag. Men vi er kommet enormt langt. Jeg ser gode muligheder for at få opbakning til forslaget i dag, siger Romina Pourmokhtari.

/ritzau/

  • SWEDEN-EU-ENVIRONMENT
    Den danske miljøminister, Magnus Heunicke (S), er tirsdag i Luxembourg for at forhandle med de andre EU-lande om en aftale for naturgenopretning. (Arkivfoto). Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt