16 børn og 16 kvinder omkom ved forlis i det nordøstlige Bangladesh.
Mindst 32 kvinder og børn mistede livet, da en båd kæntrede i en flod i det nordøstlige Bangladesh, oplyser det lokale politi.
Båden, som transporterede snesevis af arbejdere, kolliderede med et lastskib og sank midt i floden Surma at Alipur, 240 kilometer nordøst for hovedstaden Dhaka, oplyser politiet til AFP.
Ulykken skete i et af de mest øde områder i Bangladesh og redningsmandskab skulle bruge timer på at komme frem til stedet.
/ritzau/AFP