Annonce
Udland

Mindst 65 er dræbt efter eksplosion på kinesisk fabrik

En voldsom eksplosion på en metalfabrik i den østlige del af Kina har kostet mindst 65 personer livet, mens mere end 120 er såret. Det oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters. Det er den værste industriulykke i Kina i det seneste år.

Eksplosionen fandt sted klokken 7.30 lørdag morgen lokal tid på fabrikken, som fremstiller reservedele til den amerikanske bilindustri. Mere end 200 ansatte var på arbejde, da ulykken skete. 45 personer døde på stedet, og siden er dødstallet steget til 65.

En foreløbig undersøgelse viser, at eksplosionen blev udløst, da en flamme blev antændt i et støvet værksted, hvor der bliver poleret hjulnav.

Billeder fra den kinesiske tv-station CCTV viste efter ulykken billeder af sorte røgfaner, der stiger fra bygningen, mens sårede lå uden for fabrikken på træpaller eller blev sendt af sted med lastbiler, busser og ambulancer til hospitalet.

- Vi hørte et virkelig højt brag omkring klokken syv i morges, så vi skyndte os af vores sovesale, siger Zhou Xu, en 26-årig ansat på en fabrik over for metalfabrikken, til Reuters.

- Først kom ambulancerne, og efterhånden som nyheden dukkede op i medierne, hastede mange familier og især konerne til ulykkesstedet for at se, om deres mænd var okay, siger han.

En sikkerhedsvagt fra en nærliggende fabrik fortæller Reuters, at eksplosionen var så kraftig, at lufttrykket smadrede vinduerne i hans vagthus, som ligger omkring 500 meter fra ulykkesstedet.

Fabrikken Kunshan Zhongrong Metal Products ligger i byen Kunshan i en østkinesiske provins Jiangsu ikke langt fra Shanghai. Ved middagstid lokal tid var de sårede kørt på hospitalet, mens myndighederne fortsat arbejdede på at få det fulde overblik over ofrene.

Fabrikken tilhører Zhongrong Plating, som har 450 ansatte. General Motors og andre amerikanske virksomheder er ifølge metalvirksomhedens egen hjemmeside kunder af Zhongrong.

Ulykken er den værste i Kina, siden 120 personer omkom under en brand på et kyllingeslagteri i det nordøstlige Kina i juni 2013.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser