Annonce
Udland

Mindst syv er dræbt i koordinerede angreb i Kabul

Afghanske sikkerhedsstyrker ankommer til kvarteret Shar-e Naw i Kabul, der onsdag kom under angreb. Foto: Reuters/Mohammad Ismail

Selvmordsbomber angreb politistation i Afghanistans hovedstad, mens militante kæmpede mod politiet i timevis.

Bevæbnede mænd foretog onsdag en række koordinerede angreb i Afghanistans hovedstad, Kabul, hvor de i timevis kæmpede mod afghanske sikkerhedsstyrker.

Kampene har kostet syv mennesker livet, heriblandt to politifolk. 17 andre mennesker er såret, oplyser kilder i det afghanske sundhedsministerium.

Først rystede tre voldsomme eksplosioner Kabul hurtigt efter hinanden. Derpå lød der skudsalver.

- Der var en stor eksplosion og alle gik i panik, siger øjenvidnet Khushal Khan, der befandt sig i det ramte område af Kabul, Shar-e Naw.

Det er et travlt kvarter med masser af forretninger og kontorer.

Derpå fulgte endnu en eksplosion i kvarteret.

Kampene fortsatte ud på eftermiddagen, og mens afghanerne søgte i sikkerhed inden døre, kunne der høres jævnlige eksplosioner fra området.

Kort inden den dobbelte eksplosion i Shar-e Naw havde en selvmordsbombemand sprængt sig selv i luften i et angreb, der tilsyneladende var rettet mod en politistation i den vestlige del af Kabul.

Dele af politistationen blev brændt ned, efter de militante bag angrebet kastede håndgranater mod den.

Derefter kom det til intense skudvekslinger mellem politifolk og militante.

Politistationen ligger i et kvarter med mange udenlandske ambassader og regeringskontorer.

Først ud på aftenen oplyste politiet, at gerningsmændene var dræbt.

Både Taliban og Islamisk Stat har taget skylden for angrebet. Flere iagttagere tror imidlertid ikke, at Islamisk Stat i Afghanistan er i stand til at gennemføre et så komplekst angreb.

I de seneste uger er snesevis af mennesker blevet dræbt ved selvmordsangreb i Kabul - blandt andet ved to eksplosioner den 30. april, som dræbte mindst 26 mennesker, deriblandt ni journalister.

Omkring 45 blev såret ved angrebet, som Islamisk Stat har taget skylden for.

En lastbilbombe blev bragt til eksplosion i Kabul i maj sidste år, hvorved omkring 150 mennesker blev dræbt.

  • Afghan security forces arrive at the site of an attack and gun fire in Kabul, Afghanistan
    Afghanske sikkerhedsstyrker ankommer til kvarteret Shar-e Naw i Kabul, der onsdag kom under angreb. Foto: Reuters/Mohammad Ismail
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand