Annonce
Udland

Minister: Tre hospitaler i Gaza er ude af drift

Røg stiger op over den nordlige del af Gazastriben efter et israelsk luftangreb tirsdag. Billedet er taget fra den israelske by Sderot, der ligger tæt ved grænsen til Gazastriben. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
WHO kan ikke levere brændstof og udstyr til Gaza. Hjælpen, der kommer ind, er en dråbe i havet, siger FN-chef.

Tre hospitaler i Gazastriben er ude af drift på grund af mangel på brændstof.

Det siger den palæstinensiske sundhedsminister, Mai al-Kaila, tirsdag på et pressemøde på Vestbredden.

Der er ikke mere brændstof til at holde de generatorer i gang, der er nødvendige for, at hospitalerne har strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun opfordrer til, at der etableres en korridor, så de sårede og syge kan få behandling i Egypten.

Kort tid inden havde Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meddelt, at den stadig ikke kan levere brændstof og forsyninger af medicin og andet sundhedsudstyr i den nordlige del af Gazastriben.

Det skyldes en mangel på sikkerhedsgarantier, lyder det fra WHO.

FN's generalsekretær, António Guterres, siger tirsdag under et møde i FN's Sikkerhedsråd, at den hjælp, der kommer ind i Gazastriben, er "en dråbe af hjælp i et hav af behov".

Der kørte ingen lastbiler med nødhjælp ind i Gaza tirsdag, siger FN. Men siden lørdag er der ifølge FN sendt 54 lastbiler fulde af nødhjælp ind i Gazastriben.

Dog er der ikke kommet brændstof ind til de generatorer, der skal lave strøm.

Det kommer der heller ikke, siger en talsmand for Israels militær ifølge avisen Haaretz.

- Der kommer ikke brændstof ind i Gaza, for Hamas bruger det til sine operationelle behov. Hamas kan sende det brændstof, det stjal fra UNRWA, til hospitalerne, siger talsmanden, Daniel Hagari.

UNRWA er FN's hjælpeorganisation i de palæstinensiske områder.

Tidligere sagde også den israelske stabschef, Herzi Halevi, at Israel ikke vil tillade, at der kommer benzin, diesel og andet brændstof ind i Gaza.

Det vil "gøre Hamas i stand til at fortsætte sine angreb på israelske borgere", sagde stabschefen ifølge Haaretz.

Den nødhjælp, der bliver sendt ind i Gaza, indeholder blandt andet ris og linser. Men folk kan ikke koge dem, fordi de ikke har adgang til vand og gas til madlavning, siger FN ifølge nyhedsbureauet dpa.

Både Guterres og WHO opfordrer til, at der omgående indføres en humanitær våbenhvile, så nødhjælp kan komme ind til Gazas civilbefolkning.

På mødet siger han videre, at han er "dybt bekymret over de tydelige brud på den humanitære folkeret, som vi er vidner til i Gaza".

WHO har også advaret om en alvorlig mangel på vand i det tæt befolkede palæstinensiske territorium.

WHO vurderer, at der lige nu kun er nok vand til, at hver af de over to millioner palæstinensere i Gazastriben kan få tre liter vand om dagen. Det siger WHO's regionale direktør, Rick Brennan, tirsdag.

Minimumkravet er 15 liter til drikkevand, madlavning og hygiejne, tilføjer han.

Israel har indført en omfattende blokade af Gazastriben, efter at militante medlemmer af Hamas angreb Israel 7. oktober.

De dræbte over 1400 mennesker, heraf godt 1100 civile, og tog ifølge den israelske hær over 200 gidsler med til Gazastriben.

Hamas er på EU's, USA's og Israels lister over terrororganisationer.

/ritzau/Reuters

  • TOPSHOT-ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT
    Røg stiger op over den nordlige del af Gazastriben efter et israelsk luftangreb tirsdag. Billedet er taget fra den israelske by Sderot, der ligger tæt ved grænsen til Gazastriben. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud