Politiet i New York melder alt klart efter at have undersøgt et mistænkeligt køretøj med flere gasbeholdere.
Politiet i New York meddeler, at en mistænkelig bil, der holdt parkeret med flere gasflasker på Manhattan, viste sig at være ufarlig.
- Der er ingen problemer, siger en talsmand for politiet.
Ejeren af køretøjet, en have- og indretningsarkitekt, har forklaret, hvorfor hans bil indeholdt flere trykflasker. Hans bil, en Oldsmobile Cutlass, holdt parkeret tæt ved den travle undergrundsstation Union Square.
Et større opbud af politi, bombeeksperter og brandmænd blev sendt til stedet, og en rullemarie blev sendt hen til bilen og har ødelagt dens ruder med et højt brag.
Flere gader i området blev afspærret.
/ritzau/Reuters