Annonce
Udland

Musikmagasinernes rebelske rullesten fylder 50 år

Rolling Stones medstifter og udgiver, Jann Wenner, er nu blevet 71 år gammel. Torsdag fylder hans livsprojekt 50 år. Foto: /ritzau/Evan Agostini/arkiv

Rolling Stone har gennem opture og nedture leveret spalter om film, musik og politik i løbet af sine 50 år.

Det er verdens måske mest velkendte musikmagasin, der torsdag fylder 50 år.

Rolling Stone, der også har lagt spalter til indhold om film, politik og endda sport, blev første gang sendt på gaden 9. november 1967.

Dengang sagde Jann Wenner, magasinets medstifter og udgiver, at bladet primært var om musik, men ikke kun:

- Rolling Stone handler ikke udelukkende om musik, men også om de ting og de attituder, som musikken omfavner, lød det i den første udgave af magasinet.

I samme blad forklarede Wenner også, hvorfor bladet hedder Rolling Stone.

Det er både en henvisning til Muddy Waters' sang "Rollin' Stone", rockbandet The Rolling Stones og Bob Dylans sang "Like a Rolling Stone".

I begyndelsen var det altså musikken, der var altoverskyggende, men også den politiske journalistik blev behandlet.

Her var det især den verdenskendte journalist Hunter S. Thompson, der stod for dækningen.

Artiklerne endte til tider i Thompsons beskrivelser af, hvordan han stærkt påvirket af alkohol og stoffer opfattede tingene omkring sig.

Det var en utraditionel tilgang til journalistikken, som Rolling Stone med glæde lagde spalter til.

På sin sædvanlige ukarakteristiske facon skrev Thompson blandt andet "Fear and Loathing in Las Vegas", der, efter at artiklen var blevet trykt i Rolling Stone, blev til både en bog og en film.

Da magasinet i 1967 for første gang blev udgivet fra sin base i San Francisco, blev det associeret med hippiebevægelsens opstandelse under den såkaldte "Summer of Love".

Derfor var det et nederlag for San Francisco, da Rolling Stone ti år senere rykkede rødderne op og flyttede hovedkvarteret til New York City.

- San Francisco er i kulturelt dødvande, lød afskedssalutten fra Jann Wenner ifølge rockhall.com.

I løbet af 1980'erne og 1990'erne skiftede bladet fokus. Nu var musikken ikke længere altdominerende i Rolling Stone, der blandt andet dækkede kendisser i film- og tv-branchen.

Det førte ifølge mediet The Atlantic til kritik af bladet, der i sin tid var opstået på skuldrene af hippiebevægelsen som et oprørsk indspark i medielandskabet.

Efter flere år med faldende læsertal begyndte bladet i 00'erne at beskæftige sig med tungere emner. Politik blev igen et af kerneområderne, og det førte store historier med sig.

Blandt andet vandt Rolling Stone priser for sin dækning af årsagerne til finanskrisen og magtspillet mellem den amerikanske hær og præsident Barack Obamas administration.

Rolling Stones magasin og hjemmeside har stadig millioner af læsere hver måned, så det er en fødselar i god form, der torsdag bliver fejret.

  • Jann Wenner
    Rolling Stones medstifter og udgiver, Jann Wenner, er nu blevet 71 år gammel. Torsdag fylder hans livsprojekt 50 år. Foto: /ritzau/Evan Agostini/arkiv
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"