Nato-lande lurer på hvem der skal afløse Stoltenberg

Finlands optagelse i Nato overskyggede alt, da Nato-landenes udenrigsministre i denne uge mødtes i Bruxelles.

Men i kanten af mødet tager spekulationerne til, om hvem der skal afløse Jens Stoltenberg, når han til oktober stopper som Natos generalsekretær.

- Jens Stoltenberg er en helt fantastisk generalsekretær for Nato, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i forbindelse med mødet.

Han sætter dermed ord på den udbredte opfattelse af, at Stoltenberg i helt særlig grad har formået at løse opgaven med at holde sammen på den transatlantiske alliance.

Selv under USA's tidligere præsident Donald Trump lykkedes det Stoltenberg at holde gode forbindelser til både Trump og de europæiske allierede, som gang på gang fik kritik af Trump for at ydet for lidt til eget forsvar.

Men nu er det snart slut for Stoltenberg. Nordmanden har været Natos generalsekretær siden 2014, hvor han afløste Anders Fogh Rasmussen på posten.

Han er allerede blevet forlænget tre gange - senest i forbindelse med krigen i Ukraine. Her blev Stoltenbergs periode forlænget til 30. september 2023.

Traditionen tror er der dog ikke stor lyst til at tale åbent om en afløser.

Lars Løkke Rasmussen har heller ikke lyst til at melde ud, om Danmark har nogle konkrete ønsker til en ny generalsekretærs kvalifikationer. Eksempelvis om vedkommende skal have en baggrund som stats- eller regeringschef.

- Vi har i en dansk sammenhæng ikke taget rundt på diskussioner om, hvem der skal erstatte ham, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men der er fuld gang i spekulationerne i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Her er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blevet nævnt som et bud. Hun har i mange øjnes vist styrke under krigen i Ukraine, hvor hun flere gange har besøgt Ukraine og bygget et tæt forhold til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

I Bruxelles forventer mange dog, at hun hellere vil gå efter en ny periode som EU-Kommissionens formand, når den nuværende periode udløber i 2024.

Estlands premierminister, Kaja Kallas, er også blevet nævnt som et bud på en chef for Nato. Hun har senest markeret sig som den, der konkretiserede EU-landenes ambition om at levere ammunition til Ukraine.

Dermed har hun også demonstreret en egenskab, som er efterspurgt i en ny generalsekretær: En kontant linje over for Rusland.

Tidligere har det været anset for risikabelt for alliancen at udpege en hardliner over for Rusland. Men med krigen i Ukraine er den hårde linje blevet den eneste linje for mange Nato-lande.

Samtidig peger pilen på, at det igen skal være en europæer, der står i spidsen for alliancen, fordi USA i forvejen har den øverste militære post i Nato.

Men det er svært at få kabalen til at gå op. Ifølge en Nato-kilde ønsker de nyere Nato-medlemslande, at posten nu skal gå til en østeuropæer. Andre peger på, at det er Sydeuropas tur, efter at både Fogh og Stoltenberg kom fra de nordiske lande.

Kredsen begrænses yderligere, hvis det skal være en stats- eller regeringschef, som i kraft af den særlige post har forbindelser til verdens hovedstæder. Andre lægge vægt på, at posten nu skal gå til en kvinde.

Udvælgelsen foregår ved uformelle drøftelser mellem de nu 31 Nato-lande, som alle har vetoret. Forventningen er, at spørgsmålet vil blive løst enten op til eller på det kommende Nato-topmøde. Det foregår i juli i Litauens hovedstad, Vilnius.

/ritzau/