Annonce
Udland

Nato opfordrer Rusland til at genoverveje atombeslutning

Det er beklageligt, at Rusland vender ryggen til en atomaftale med USA, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tirsdag. Foto: Valeria Mongelli/Ritzau Scanpix

Ruslands suspendering af en atomaftale med USA er beklagelig, mener Nato. Dybt uansvarligt, siger USA.

Ruslands beslutning om at suspendere en atomaftale med USA sætter hele systemet for kontrol af atomvåben i fare.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tirsdag på et pressemøde i Bruxelles.

Han opfordrer Rusland til at ændre mening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg beklager Ruslands beslutning om at suspendere sin deltagelse i Ny-Start-aftalen. Jeg opfordrer kraftigt Rusland til at genoverveje sin beslutning og respektere eksisterende aftaler.

- Rusland har i de seneste år forbrudt sig mod og er gået væk fra centrale aftaler om våbenkontrol. Med dagens beslutning bliver hele arkitekturen for våbenkontrol demonteret, siger Jens Stoltenberg.

Ny-Start-aftalen fra 2011 har til formål at reducere arsenalet af atomvåben hos Rusland og USA.

Det indebærer blandt andet et loft for, hvor mange atomvåben de to lande må have. Der er også en aftale om løbende inspektioner.

Tirsdag har Ruslands præsident, Vladimir Putin, annonceret, at landet suspenderer aftalen.

Den beslutning bliver fra amerikansk side kaldt både uheldig og uansvarlig. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der citerer USA's udenrigsminister, Antony Blinken.

- Meddelelsen fra Rusland, om at landet vil suspendere sin deltagelse, er dybt uheldig og uansvarlig. Vi vil følge nøje med for at se, hvad Rusland faktisk gør, siger Blinken.

Han understreger samtidig, at USA vil tage de fornødne forhåndsregler for at sikre sin egen og sine allieredes sikkerhed.

Meldingen fra Putin kom under en timelang tale i Moskva. Her sagde han også, at det er Vestens skyld, at der er krig i Ukraine.

Det er kategorisk forkert, slår Jens Stoltenberg fast.

- Kendsgerningerne står klart for alle. Der er ingen, der angriber Rusland. Det er Ukraine, der er et offer for angreb. Putin begyndte krigen, og det er Putin, der fortsat eskalerer krigen, siger generalsekretæren.

Det ses blandt andet ved, at Rusland i den seneste tid har mobiliseret flere tropper, sat nye offensiver i gang og rakt ud til Nordkorea og Iran, uddyber Stoltenberg.

Samtidig er Nato bekymret for, at Kina muligvis planlægger at levere våben til den russiske hær.

- Vi ser ingen tegn på, at Putin forbereder sig på fred. Tværtimod. Som han har gjort klart i dag, forbereder han sig på mere krig.

- Vi skal sikre, at de nødvendige kapaciteter når frem til Ukraine, før Rusland opnår momentum i krigen, siger Nato-chefen.

Han gentager i den forbindelse ambitionen om at opskalere produktionen i Vestens forsvarsindustri, så den kan følge med efterspørgslen fra Ukraine.

/ritzau/

  • Det er beklageligt, at Rusland vender ryggen til en atomaftale med USA, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tirsdag. Foto: Valeria Mongelli/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t