Tilstedeværelsen skal øges i Sortehavet, mener Natolandene, der ser et øget trusselniveau.
Nato-landene er blevet enige om at styrke tilstedeværelsen i Sortehavet.
Landene er dog vel vidende om, at et sådan træk vil irritere Rusland. Det meddeler generalsekretæren i Nato, Jens Stoltenberg.
Han mener dog, at optrapningen er balanceret.
- Tilstedeværelsen i Sortehavet øges. Men det vil være en afmålt og defensiv tilstedeværelse, og det vil på ingen måde fremprovokere konflikter eller ødelægge stemningen, siger han.
Ifølge ham ønsker landene at sikre bedre oplæring, øvelser og overblik over situationen i området.
Der skal desuden oprettes en koordineringsgruppe for Natos søfartsstyrker. Gruppen skal operere sammen med andre allierede i regionen omkring Sortehavet.
Reaktionen er nødvendig på grund af det generelle trusselsniveau, lyder det.
- Det er et element af en bredere tilpasning til et mere krævende sikkerhedsmiljø, siger Stoltenberg.
Det forventes dog, at trækket fra Nato vil provokere den russiske præsident, Vladimir Putin.
Ifølge AFP er Nato-beslutningen dog taget for at modsvare Ruslands militære optrapning i Sortehavet.
På den måde polstres også alliancens sydøstlige flanke, efter at Nato har sendt styrker til de baltiske lande og Polen.
Det oplyser en anonym embedsmand fra Nato til nyhedsbureauet.
Han siger også, at målet med optrapningen er at øge indsamlingen af efterretninger om eksempelvis russiske missiler i regionen.
De Nato-allierede Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien deler kyststrækningen med Ukraine og Georgien, der begge er i konflikt med Rusland.
Ifølge AFP's kilde har det taget ni måneder at få landet aftalen. Det har trukket ud, fordi Bulgarien ikke ønskede at provokere Moskva.