Nato: Tyrkiet afgør om Finland kommer med i Nato før Sverige

Der er ikke noget at gøre. Hvis Tyrkiet vælger at sige ja til Finland, men ikke Sverige, så er Finland medlem af Nato, mens Sverige står udenfor.

Det fastslår Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles onsdag. Dermed erkender Nato-chefen, at processen for de to nordiske lande reelt er i hænderne på Tyrkiet.

- Det er op til Tyrkiet at beslutte, om de vil ratificere begge lande, som jeg har anbefalet. Eller om de kun ratificerer det ene land. Det er ikke en Nato-beslutning. Det er Tyrkiets beslutning, siger Jens Stoltenberg.

Stoltenberg vakte tirsdag opsigt ved at sige, at han er åben for, at Finland kommer med i Nato før Sverige. Hidtil har de to nordiske lande sammen gået ind i processen mod medlemskab. Og sammen forsøgt at nå til enighed med Tyrkiet.

Men Tyrkiet ser meget forskelligt på de to lande. Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har åbnet for, at han vil acceptere Finland som medlem af Nato.

Til gengæld blokerer Tyrkiet for svenskernes medlemskab efter flere demonstrationer i Sverige, som tilsyneladende har forværret Erdogans syn på Danmarks naboland.

Blandt episoderne er Rasmus Paludans afbrænding af en koran i Sverige. Og ophængning i fødderne af en Erdogan-dukke foran Stockholms rådhus.

Tyrkiet beskyldte medlemmer af det kurdiske mindretal for at stå bag ophængningen.

Tyrkiet har desuden længe beskyldt Sverige for ikke at slå hårdt ned på personer med tilknytning til det kurdiske arbejderparti, PKK. PKK er på EU's terrorliste og har i årevis gjort oprør på tyrkisk grund. Tyrkiet ønsker at få en række personer med tilknytning til PKK udleveret.

Sverige har dog understreget, at det er op til de svenske domstole at afgøre, om personer kan udleveres fra Sverige. Kombineret med demonstrationerne har den besked sendt forholdet mellem Tyrkiet og Sverige ned på frysepunktet.

- Vi har set, at der er forskellige vurderinger i Tyrkiet af Finland og Sverige, siger Jens Stoltenberg.

Han understreger, at Nato ikke kan gøre mere, fordi man allerede har inviteret de to lande til at blive medlemmer. Derfor skal der ikke tages andre beslutninger end godkendelsen i hvert enkelt af de 30 NATO-landes parlamenter.

Ungarn og Tyrkiet er de sidste to lande, der mangler at sige ja. Ungarn har dog tilkendegivet, at man vil give grønt lys for begge lande. Derfor er det reelt kun Tyrkiet, der mangler.

- Det er en tyrkisk beslutning. Tyrkiet har to dokumenter. En tiltrædelsesprotokol for Finland og en tiltrædelsesprotokol for Sverige, siger Jens Stoltenberg.

Håbet i Nato er, at beslutningen vil blive truffet efter det tyrkiske valg den 14. maj og før Nato-topmødet i Litauens hovedstad Vilnius i juli.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) håber fortsat, at det vil lykkes at få både Sverige og Finland med på samme tid.

- Den danske position er, at både Sverige og Finland skal have mulighed for at blive medlemmer på samme tid. Sverige har jo også opfyldt de ting, der skal til for at kunne blive ratificeret på samme tid. Så vores udgangspunkt er, at begge lande skal optages på samme tid, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/