Naturaftale er på plads med snævert flertal blandt EU-lande

EU-landene er tirsdag blevet enige om en fælles holdning til den foreslåede lov om naturgenopretning.

Det betyder, at landene er klar til forhandlinger med EU-Parlamentet.

Aftalen kommer efter svære forhandlinger landene imellem. Flere medlemsstater har blandt andet efterspurgt øget fleksibilitet og flere undtagelser i loven for blandt andet områder med vedvarende energi eller forsvarsaktiviteter.

Også Danmark havde ønsket endnu mere fleksibilitet, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) under mødet tirsdag i Luxembourg.

Alligevel stemte Danmark for aftalen.

De vigtigste danske prioriteter er da også kommet med i aftalen, siger Magnus Heunicke efter afstemningen.

Det gælder både, at genopretningsmålene er bindende, og at mulighederne for at udrulle vedvarende energi ikke bliver forringet.

- Jeg er enormt lettet over, at vi er lykkedes med at nå et resultat med bindende mål for hele EU. Det er et afgørende skridt for at få forbedret vores natur, som er under pres, siger Magnus Heunicke.

Det var med et mulehår, at der blev opnået det nødvendige kvalificerede flertal.

Lande svarende til 66,1 procent af EU's befolkning stemte for. Kravet er mindst 65 procent.

Blandt andet Sverige og Finland stemte imod.

- Det ærgrer mig dybt. Det er lande, som vi normalt har et tæt samarbejde med på det her område, siger den danske miljøminister og fortsætter:

- Selvfølgelig havde det været bedre med et mere komfortabelt flertal. Men vi har det flertal, vi skal bruge. Nu kan vi komme videre med det her virkeligt vigtige arbejde.

Med aftalen stiller landene sig bag EU-Kommissionens forslag om at sikre, at mindst 20 procent af den europæiske natur bliver genoprettet i 2030.

Det kan blandt andet gøres ved at genetablere vild natur eller omlægge landbrugsarealer til vådområder.

Den nye aftale vækker begejstring i WWF Verdensnaturfonden.

- Det er fantastisk, at Danmark nu – langt om længe – bakker op om EU’s bindende naturgenopretningsforordning, siger miljøfaglig chef Mette Boye.

- Naturkrisen kan vise sig at blive endnu dyrere end klimakrisen, så det er en bunden opgave, at vi forholder os konstruktivt til det og løfter i flok. Vi er først og fremmest begejstrede for ambitionerne om at beskytte naturen, så vi kommer tilbage på sporet og undgår at sende en kæmpe regning videre til vores børn.

Hos Greenpeace Danmark har piben en anden lyd. Kristine Clement er kampagneleder for landbrug, natur og skov og er lettet over, at der er landet en aftale, så der er et grundlag for at forhandle videre i parlamentet.

Men aftalen er uambitiøs, siger hun.

- Den danske regering er desværre lykkedes med at udvande den her aftale ganske betragteligt.

Det, som Danmark kalder "fleksibilitet", mener Kristine Clement er en åben dør for lande til at fravælge naturområder, hvor det vil være byrdefuldt for erhvervet. På bekostning af naturen.

- Det helt katastrofale er, at de får undtaget blød havbund fra naturgenopretning. Det er størstedelen af Kattegat. Det ligner et dødsstød til den hårdt pressede torskebestand, siger Kristine Clement.

Mens EU-landene er klar til de videre forhandlinger, er det endnu ikke tilfældet i EU-Parlamentet.

Også her har forhandlingerne været dramatiske. Parlamentets største gruppe, konservative EPP, har for eksempel meldt sig helt ud af drøftelserne og foreslået at skrotte loven.

Efter planen stemmer parlamentet om loven i juli. Derefter kan forhandlinger med landene begynde.

/ritzau/