Annonce
Udland

New Zealands justitsminister stopper efter anklage om spirituskørsel

I en udtalelse forklarer den nu forhenværende newzealandske justitsminister Kiritapu Allan, at hun de seneste måneder har kæmpet med en række personlige udfordringer. (Arkivfoto). Foto: Marty Melville/Ritzau Scanpix
Justitsministeren i New Zealand erkender, at hun ikke kan fortsætte på posten efter anklage om spirituskørsel.

Kiritapu Allan har mandag besluttet øjeblikkeligt at træde tilbage fra stillingen som New Zealands justitsminister.

Det sker, efter at hun søndag var involveret i et biluheld, mens hun ifølge politiet havde en for høj alkoholpromille til at køre.

Landets premierminister, Chris Hipkins, har bekræftet opsigelsen og fortalt, at justitsministeren er blevet anklaget for hensynsløs kørsel og for at nægte at adlyde politiets ordre efter uheldet, der skete sent søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser, at han selv har fortalt Kiritapu Allan, at hun ikke længere er i stand til at varetage opgaverne som justitsminister.

- Det er også uholdbart for en justitsminister at blive anklaget for at overtræde loven, siger han.

- Selv om hendes handlinger er utilgivelige, er jeg blevet oplyst om, at hun var i en tilstand af ekstrem følelsesmæssig lidelse på tidspunktet for ulykken.

I en udtalelse forklarer Kiritapu Allan, at hun de seneste måneder har kæmpet med en række personlige udfordringer.

- Jeg tog fri for at tage hånd om dem (udfordringerne, red.), og jeg troede, at jeg var klar til at håndtere dem side om side med det pres, der hører med til posten som justitsminister. Mine handlinger i går viser, at jeg ikke var okay, og jeg har svigtet mig selv og mine kolleger, lyder det.

Det har vist sig at være svært for den newzealandske regering at løfte arven efter den populære premierminister Jacinda Ardern, der trådte tilbage i januar.

Kiritapu Allan er den fjerde minister til at forlade regeringen i løbet af det seneste halve år.

Newzealænderne får chancen for at bedømme den nye regerings indsats, når de går til valgurnerne 14. oktober i år.

Chris Hipkins' arbejderregering er ifølge meningsmålingerne en smule mindre populær end centrumhøjrepartiet i oppositionen, Nationalpartiet.

Allerede før justitsministerens opsigelse havde premierministeren erkendt, at regeringen var kommet "rodet" fra start.

Foruden justitsministeren har politiministeren, fødevare- og grænsekontrolministeren samt transportministeren forladt regeringen.

/ritzau/AFP

  • NZEALAND-QUAKE-TSUNAMI
    I en udtalelse forklarer den nu forhenværende newzealandske justitsminister Kiritapu Allan, at hun de seneste måneder har kæmpet med en række personlige udfordringer. (Arkivfoto). Foto: Marty Melville/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t