Annonce
Udland

Nordkorea i FN: Trump har begået en uigenkaldelig fejl

Det amerikanske bomfly B-1B Lancer. Et sådan fly ledsat af amerikanske kampfly har lørdag fløjet op langs Nordkoreas østkyst for at demonstrere amerikansk beslutsomhed. Foto: /ritzau/AP/Staff Sgt. Joshua Smoot

Trumps udtalelser om Nordkoreas leder gør det "endnu mere uundgåeligt", at landet sender raketter mod USA.

Nordkoreas udenrigsminister, Ri Yong-ho, beskriver i en tale lørdag til FN's Generalforsamling i New York USA's præsident, Donald Trump, som "en mentalt afsporet person fuld af storhedsvanvid".

Ri noterer sig, at Trump har adgang til "atomknappen", og at det kun er ham, der er "på selvmordsmission".

Han kalder Trump "Præsident Ond" og kommenterer samtidig den amerikanske præsidents omtale af den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, som "raketmanden".

- Han (Trump, red.) har begået en uigenkaldelig fejl, der gør det endnu mere uundgåeligt, at vores raketter besøger det amerikanske fastland.

Den nordkoreanske minister advarer samtidig om, at Nordkorea vil foretage en "nådesløs forebyggende handling", hvis USA viser tegn på at ville "halshugge" den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

Ri understreger dog, at det nordkoreanske atomarsenal i praksis skal ses som afskrækkelse mod krig, og at målet er at sætte en stopper for atomtruslen og undgå en invasion fra USA.

- Vores ultimative mål er at etablere en magtbalance med USA, siger han.

Ris tale afslutter en uge, hvor det er fløjet med ukvemsord mellem USA og Nordkorea.

I sin tale til FN's Generalforsamling tirsdag kaldte Trump Nordkoreas leder, Kim Jong-un, en "raketmand på selvmordsmission", der pønser på at udvikle atomvåben for at bruge dem.

Hvis det fortsætter, advarede han, så kan USA blive nødt til at knuse hele Nordkorea med militære midler.

Det fik fredag Kim Jong-un til at kalde Trump "en mentalt forstyrret olding".

Nordkorea gennemførte 3. september sin sjette atomprøvesprængning, og inden for den seneste måned har det foretaget to prøveaffyringer af langtrækkende raketter. De har begge overfløjet Japan.

USA's forsvarsministerium oplyser, at et amerikansk bombefly, B-1B Lancer, ledsaget af kampfly lørdag har fløjet op langs østkysten af Nordkorea som en magtdemonstration. Det er sket i internationalt luftrum.

- Dette er det længste nord for den demilitariserede zone, som noget amerikansk kamp- eller bombefly har fløjet ud for Nordkoreas kyst i det 21. århundrede, siger talskvinden for forsvarsministeriet, Dana White.

- Det understreger, hvor alvorligt vi ser på (Nordkoreas, red.) vanvittige opførsel.

  • US North Korea
    Det amerikanske bomfly B-1B Lancer. Et sådan fly ledsat af amerikanske kampfly har lørdag fløjet op langs Nordkoreas østkyst for at demonstrere amerikansk beslutsomhed. Foto: /ritzau/AP/Staff Sgt. Joshua Smoot
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"