Norge beslutter ikke at deltage i Natos missilforsvar

Norge har besluttet ikke at være en del af Natos ballistiske missilforsvar.

Det fremgår af det norske forsvarsministeriums budget for 2020, som blev offentliggjort mandag. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Gennem en bredere sikkerhedspolitisk vurdering har regeringen besluttet, at Norge ikke overvejer at anskaffe sensorer eller forsvarsmissiler, som kan indgå i Natos missilforsvar, hedder det i budgettet.

Norge har i flere år støttet Natos beslutning om at udvikle et missilforsvar til at beskytte Natos europæiske territorie, befolkninger og styrker.

Det blev besluttet på et topmøde i Lissabon i 2010.

Men til gengæld har Norge været modstander af planen om, at Natos missilforsvar skulle smelte sammen med USA's mere omfattende missilforsvar.

Debatten om en mulig norsk deltagelse har udløst frygt for spændinger i relationen til Rusland.

- Jeg tror, at dette (regeringens beslutning, red.) forhindrer øget spænding, siger seniorforsker Julie Wilhelmsen til NTB.

Hun forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på Norsk Utenrikspolitisk Institutt.

I et hemmeligholdt norsk forsvarsdokument fra 2017 lød det ifølge NTB, at truslen fra Rusland var årsag til, at Norge burde tilslutte sig missilforsvaret.

Nato har dog flere gange afvist, at missilskjoldet skulle være rettet mod Rusland.

I Danmark blev der i 2018 vedtaget et seksårigt forsvarsforlig. Det indeholdt ikke en beslutning om at gå i gang med at installere nye radarer på mindst en af Danmarks tre fregatter til brug for Natos missilforsvar, som flere ellers havde regnet med.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Danmark ikke kan komme til at indgå i missilforsvaret i løbet af perioden frem til 2023, skrev Altinget dengang i forbindelse med vedtagelsen af forsvarsforliget.

Forsvarsforliget indeholdt desuden en gentagelse af, at Danmark vil bidrage til missilforsvaret med en ikke nærmere bestemt radarkapacitet på et ikke nærmere bestemt tidspunkt, skrev ingeniøren.dk dengang.