Annonce
Udland

Norges statsminister ryger i russiske komikeres fælde

Jonas Gahr Støre modtog i oktober et opkald fra en afrikansk topdiplomat - troede han. Men det var den russiske komikerduo Vovan og Lexus, der var i den anden ende. Samme tur prøvede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) næsten samtidig. Foto: Lise åserud/Ritzau Scanpix
Norges Jonas Gahr Støre gør udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen følgeskab og narres til at tale om Ukraine.

Den russiske komikerduo Vovan og Lexus, der bragte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på glatis ved i et telefonopkald at udgive sig for en afrikansk topdiplomat, har fået endnu en skandinav i uføre.

Det drejer sig om Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, der bliver narret til at tro, at han taler med en person, der er "leder i en kommission i Den Afrikanske Union".

Det skriver den norske avis Dagbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan en talte Løkke Rasmussen også med i oktober - troede han. Nemlig Moussa Faki, der står i spidsen for Den Afrikanske Unions administration.

Det famøse interview med Støre har fokus på Ukraine. Det blev gennemført i starten af oktober, og det blev lagt på YouTube 6. december.

I den et kvarter lange samtale røber Støre ikke meget.

Han bliver spurgt om problemerne med korneksporten gennem Sortehavet og siger, at det er et kompliceret spørgsmål.

Jonas Gahr Støre taler med en "afrikansk topdiplomat" og fuppes

Om Danmark, Norge og Hollands leverancer af F-16-kampfly kan ændre situationen på krigsskuepladsen, konstaterer han, at også det er kompliceret.

- At opbygge et luftforsvar fra bunden er en meget kompliceret operation, og det vil ikke ske på kort sigt, siger han.

Som i Løkke Rasmussen tilfælde bekymrer det den norske regering, at det bliver drevet så vidt. Og til trods for, at intervieweren ikke lyder som nogen afrikaner - ja, nærmest som en russer.

- Sådanne hændelser skal ikke forekomme, og de hører heldigvis til sjældenhederne, siger Anne Kristin Hjukse, der er kommunikationschef i statsministerens kontor.

- Vi har gennemgået vore rutiner og opdateret og forbedret dem for at undgå, at noget sådant kan ske igen.

Støre kan så trøste sig med, at han efterhånden er en af mange toppolitikere, der har været igennem samme tur med de russiske komikere.

Blandt dem har været Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, britiske prins Harry, den amerikanske senator Bernie Sanders, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

/ritzau/

  • Statsminister Jonas Gahr Støre holder oppsummerende pressekonferanse
    Jonas Gahr Støre modtog i oktober et opkald fra en afrikansk topdiplomat - troede han. Men det var den russiske komikerduo Vovan og Lexus, der var i den anden ende. Samme tur prøvede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) næsten samtidig. Foto: Lise åserud/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud