Annonce
Udland

Norsk højesteret slår fast: Drabssigtet milliardær skal løslades

Tom Hagens forsvarer, advokat Svein Holden, svarer på spørgsmål fra journalister fredag eftermiddag. Han forlod fængslet med sin klient på bagsædet af sin grå Audi klokken 17.29. Foto: ørn E. Borgen/Ritzau Scanpix

Milliardæren Tom Hagen er fredag blevet løsladt, efter at Norges højesteret har afvist anklagers anke.

Den 70-årige norske milliardær Tom Hagen er løsladt fra Oslo fængsel, hvor han har siddet varetægtsfængslet på mistanke om, at han har dræbt eller medvirket til drab på sin hustru.

Norges højesteret afgjorde fredag eftermiddag, at han skulle løslades.

Og klokken 17.29 forlod han fængslet i Oslo på bagsædet af den grå Audi, der tilhører hans advokat, Svein Holden.

Tom Hagen ønskede ikke at møde pressen, da han fik lov at forlade fængslet. Hans advokat fik tilladelse til at køre ind på fængselsområdet for at hente sin klient.

Holden ville ikke oplyse, hvor de to nu ville køre hen.

Tom Hagen er fortsat sigtet for drab eller medvirken til drab på sin hustru, Anne-Elisabeth Hagen, der forsvandt sporløst i oktober 2018.

Med beslutningen om at løslade milliardæren har højesteret stadfæstet den afgørelse, som landsretten traf torsdag.

Landsretten fandt ikke, at beviserne var tunge nok til fortsat at tilbageholde ham.

Men anklagemyndigheden kærede afgørelsen om løsladelse til højesteret, som altså fredag krævede ham løsladt.

Det tager politiet "til efterretning", siger anklager Haris Hrenovica ved Øst politidistrikt.

- Efterforskningen fortsætter, og sigtelsen mod Tom Hagen opretholdes, siger Hrenovica i en pressemeddelelse.

- Vort mål er stadig at finde Anne-Elisabeth Hagen, at få at vide, hvad der er sket med hende, og hvem der har en rolle i sagen. Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen, hedder det videre.

70-årige Tom Hagen, der er en af Norges rigeste mænd, blev anholdt den 28. april. Dagen efter blev han sigtet for drab eller medvirken til drab på sin hustru og varetægtsfængslet i fire uger.

Tom Hagen har erklæret sig uskyldig og var uforstående over for sigtelsen. Han har sagt, at han ikke har noget at gøre med sin hustrus forsvinden.

Politiet har ifølge loven mulighed for at anholde Tom Hagen igen, efter at han er løsladt. Men hans advokat siger, at han ikke har kendskab til, at politiet skulle have planer om det.

- Jeg er ikke så optaget af den hypotetiske mulighed for, at det sker. Om meget kort tid er vi på vej væk herfra, sagde han til journalister uden for retsbygningen, inden han hentede sin klient.

Torsdag aften anholdt norsk politi en anden mand i sagen.

Tom Hagen kendte ikke til denne anholdelse, inden han blev sat fri, sagde hans advokat fredag inden løsladelsen.

Milliardæren har siddet i isolation med brev- og besøgsforbud, men nu kan han igen læse, hvad der har været skrevet i sagen, siden han blev anholdt.

- Vi har forberedt ham på, at der har været betydelig medieinteresse, sagde Svein Holden, inden han hentede sin klient i fængslet.

- Han er jo en person, som ikke søger offentlighedens lys, for at sige det mildt. Så det er nok ikke dette her, han drømmer allermest om.

  • PLUS Mand anholdt i sag om norsk milliardærfrues forsvinden
    Tom Hagens forsvarer, advokat Svein Holden, svarer på spørgsmål fra journalister fredag eftermiddag. Han forlod fængslet med sin klient på bagsædet af sin grå Audi klokken 17.29. Foto: ørn E. Borgen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t