Annonce
Udland

Norsk kystvagt border Greenpeace-skib i Barentshavet

Norsk politi og kystvagten har fredag aften bordet Greenpeace-skibet Esperanza for at stoppe miljøorganisationens aktion mod boreplatformen Transocean Spitsbergens planlagte olieboring i Barentshavet. Det rapporterer nyhedsbureauet NTB.

Oplysningerne bekræftes af Greenpeace, der mener, at kystvagten trodser international lovgivning.

- I tæt på 90 timer har Greenpeace-aktivisterne udført en fredelig protest mod Statoils uansvarlige olieboringer i Arktis, der kan forårsage uoprettelig miljøskader. Efter protesten på platformen blokerede vores skib også for platformen på fuldstændig lovlig vis.

Det siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace, i en pressemeddelelse.

- Det er uforståeligt, at de norske myndigheder griber ind på denne måde. Men vi har gjort det klart for hele verden, at Statoil - med den norske regerings tilladelse - er i færd med at begå en kæmpe fejltagelse, der kan ødelægge den arktiske natur, siger Jon Burgwald.

Ifølge Greenpeace gik politi og kystvagt om bord på skibet Esperanza fredag aften klokken 22:50. Skibet ligger uden for norsk territorium, og Greenpeace hævder derfor, at bordingen strider mod international søfartslovgivning.

Norske Statoil har fået godkendt planerne om at starte med at bore på verdens nordligste borested i Barentshavet, efter at Norge fredag afviste en appel fra Greenpeace om at stoppe projektet.

Greenpeace-aktivister gik tirsdag morgen om bord på olieplatformen i Barentshavet blot 25 kilometer fra Arktis for at hindre projektet, men lige meget hjalp det.

Over 125.000 personer har skrevet under på appellen fra Greenpeace om, at olieboringerne i Barentshavet skal opgives for at beskytte det arktiske miljø og den fredede Bjørneøen mod risiko for olieudslip. Norges miljøminister Tine Sundtoft ønskede ikke at modtage underskrifterne.

To danske Greenpeace-aktivister har deltaget i aktionen.

Ifølge amerikanske skøn kan Arktis indeholde 13 procent af verdens endnu uopdagede olie og omkring 30 procent af dets gas.

Aktivisterne mener, at olieudvindingen udgør en trussel mod naturreservatet omkring Bjørneøen. Den påstand afviser Statoil dog med henvisning til, at der er en meget lille risiko for olieudslip og en endnu mindre risiko for et eventuelt spild nær Bjørneøen, der er omkring 170 kilometer væk.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t