22. juli-komitéen er ikke tilfredse med de svar, som den norske regering har givet om landets terrorberedskab
Svarene fra den norske regering til Stortingets 22. juli-komité afdækker svagheder ved Norges terrorberedskab. Derfor kræver komitéens formand, Knut Arild Harheide, nu flere svar på de uafklarede spørgsmål.
22. juli-komitéen blev nedsat, efter den 32-årige Anders Behring Breiviks drab på 77 mennesker ved terrorangrebene mod regeringskvarteret i Oslo og ungdomslejren på Utøya. Tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen er med i komitéen fra Danmark.
- Ministrene har gjort sig store anstrengelser for at give grundige svar, men der er et betydeligt behov for flere svar. Meget opfattes fortsat som uafklaret, siger lederen af Kristelig Folkeparti, Knut Arild Harheide til Dagsavisen.
Stortinget krævede svar inden jul på 122 spørgsmål. Harheide mener, at der ikke er tvivl om, at det norske beredskab har store mangler.
- Jeg tror nok, at hændelserne 22. juli har afdækket, at vores terrorberedskab ikke er godt nok. Vi er nødt til at forbedre det, siger han.
Områderne, der ifølge Harheide skal forbedres, er objektsikring af terrormål, samarbejdet mellem norsk politi og militær, tiden, det tager før der slås rigsalarm, politiets begrænsede træning og en bedre helikopterbase.
Harheide mener, at svarene fra Norges regering er præget af historiebeskrivelse og redegørelser af fakta frem for en vurdering og forslag til nye initiativer.
Mandag afleverer de norske partier deres opfølgningsspørgsmål til 22. juli-komiteen, som sender dem videre til ministerierne.
18. januar har komitéen indkaldt justitsminister Grete Faremo, politidirektør Øystein Mæland og chefen for det norske sikkerhedspoliti, PST, Janne Kristiansen, til en høring.
/ritzau/NTB