Annonce
Udland

Nu efterforsker svensk politi jordskred som miljøkriminalitet

Et jordskred, der ramte ved hovedvej E6 nær Stenungsund i det sydlige Sverige, efterforskes nu som miljøkriminalitet. Det meddeler svensk politi, som ikke vil oplyse yderligere på nuværende tidspunkt. Foto: Hanna Brunlof Windell/Ritzau Scanpix
Svenske medier spekulerer i en sammenhæng mellem sprængninger og jordskreddet tæt ved Göteborg.

Jordskreddet ved byen Stenungsund i Sverige efterforskes nu af svensk politi som miljøkriminalitet.

- I øvrigt er der ingen ny information, der kan udleveres fra efterforskningen, skriver politiet i en kort meddelelse.

Hidtil har politiet efterforsket skreddet som "almenfarlig ødelæggelse", det vil sige ødelæggelse, der havde forvoldt fare for andre. Men det er altså nu ændret til miljøkriminalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er endnu uklart, hvad der var årsag til det store jordskred, der indtraf natten til lørdag.

Nogle medier nævner de store mængder regn, der er faldet i området.

Andre medier spekulerer i, om sprængninger kan have været en medvirkende årsag.

Göteborgs-Posten skriver, at der i dagene op til jordskreddet blev foretaget to sprængninger ved Stenungsund.

Læs kort meddelelse fra svensk politi

Avisen understreger, at det er uvist, om det var årsag til jordskreddet.

Nær det område, hvor jorden skred ud i et 200 gange 700 meter stort område, ligger en byggearbejdsplads, hvor der tidligere er blevet foretaget sprængninger.

Forskere ved Uppsala Universitet og Sveriges seismiske netværk foretager konstant målinger over hele Sverige.

En målestation har målt det jordskred, der ramte ved Stenungsund tæt ved Göteborg 23. september klokken 01.40.

- Det, vi kan se, er, når jorden slipper sit greb og begynder at røre sig, og når det stopper op igen. Det foregår i næsten et minut, siger Björn Lund, der er lektor i seismologi ved Uppsala Universitet, til Göteborgs-Posten.

Den samme målestation har registreret en sprængning 20. september klokken 14 omkring to kilometer fra det sted, hvor jordskreddet skete.

Dagen efter er der registreret en sprængning klokken 16.40 vest for hovedvej E6, der blev revet i stykker under jordskreddet natten til lørdag.

Læs artikel i Göteborgs-Posten

Søndag forklarede HannaSofie Pedersen, afdelingsleder ved Statens Geotekniske Institut i Sverige, til svensk radio P4, at jordskred generelt sker af to grunde: efter intensiv regn, der løsner jordmassen, eller på grund af menneskelig påvirkning. Alternativt en kombination af de to.

Svenske medier har også viderebragt oplysninger om, at der er blevet dumpet store mængder udgravet jord og andet materiale i området.

Tre mennesker kom lettere til skade ved jordskreddet, der blandt andet ødelagde bygninger og begravede lastbiler.

/ritzau/

  • TOPSHOT-SWEDEN-LANDSIDE-ACCIDENT
    Et jordskred, der ramte ved hovedvej E6 nær Stenungsund i det sydlige Sverige, efterforskes nu som miljøkriminalitet. Det meddeler svensk politi, som ikke vil oplyse yderligere på nuværende tidspunkt. Foto: Hanna Brunlof Windell/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t