Annonce
Udland

Nu får transkønnede i USA lov at trække i militæruniform

USA's forsvarsministerium ophæver med øjeblikkelig virkning forbuddet mod transkønnede i landets militær.

Det amerikanske forsvarsministerium ophæver med øjeblikkelig virkning sit forbud mod, at transkønnede personer kan gøre tjeneste i landets militær.

Det oplyser USA's forsvarsminister, Ash Carter, på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er det rigtige at gøre for vores folk og vores militær, siger han.

- Vi kan ikke tillade barrierer, der ikke er relateret til en persons kvalifikationer, at forhindre os i at rekruttere og fastholde dem, der bedst kan fuldføre missionen.

De forskellige værn får nu op til et år til at føre den nye politik ud i livet. Samtidig vil militæret senest fra 1. oktober begynde at betale for medicinsk behandling relateret til at være transkønnet, tilføjer Ash Carter.

At transkønnede nu får mulighed for at gøre tjeneste i USA's militær, er et nyt fremskridt for seksuelle minoriteter i det amerikanske forsvar.

For fem år siden tillod forsvarsministeriet, at militærfolk, der var homoseksuelle, åbent kunne stå frem.

Dermed blev der gjort op med en mangeårig personalepolitik i militæret kendt som "Don't ask, don't tell", hvor bøsser og lesbiske ikke kunne tale om deres seksualitet.

Udmeldingen fra Carter kommer samme dag, som FN's Menneskerettighedsråd er blevet enig om at udpege en uafhængig ekspert, hvis rolle bliver at beskytte homoseksuelle og transseksuelle mennesker verden over fra vold og diskrimination.

Efter en ophedet debat, der varede næsten fire timer, lykkedes det et flertal blandt de 47 medlemslande i rådet at overvinde stærke indvendinger fra især Saudi-Arabien, Kina, Rusland og en række muslimske lande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen om en uafhængig efterforsker på området blev vedtaget med 23 lande for og 18 imod, mens seks valgte ikke at stemme.

FN-efterforskeren, der endnu ikke er blevet sat navn på, får et treårigt mandat.

- Tusindvis af mennesker er udsat for vold og diskrimination på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, sagde den mexicanske FN-ambassadør, Jorge Lomónaco, til de delegerede.

- Husk Orlando, tilføjede han med henvisning til massakren på 49 mennesker på en homoklub i Florida 12. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen