Annonce
Udland

Ny EU-plan vil hjælpe Italien og dæmpe strøm af migranter

EU-Kommissionen har tirsdag spillet ud med en handlingsplan, der skal lette presset på Italien. Foreløbig er der i år ankommet over 85.000 flygtninge og migranter til Italien. Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti

Over 85.000 flygtninge og migranter er indtil videre ankommet til Italien i år ifølge de seneste tal.

EU vil sende flere penge og mere mandskab til Italien for at hjælpe landet med at håndtere presset fra flygtninge og migranter, der kommer over Middelhavet.

Desuden bliver andre EU-lande igen opfordret til at sætte fart på EU's omstridte omfordeling af flygtninge fra Italien.

EU skal også støtte oprettelsen af maritime rednings- og koordinationscentre i Libyen, Tunesien og Egypten i endnu et forsøg på at bremse menneskestrømmen.

Det er nogle af forslagene i en handlingsplan, som EU-Kommissionen tirsdag spiller ud med for at lette presset på Italien.

Planen skal diskuteres på et uformelt møde mellem EU-landenes migrationsministre. De mødes i Tallinn senere på ugen. For Danmark møder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) op.

Handlingsplanen kommer, efter at Italien har råbt på hjælp. Italien har samtidig truet med at forhindre humanitære organisationers skibe i at sejle flygtninge og migranter til italienske havne.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger, at den dystre situation i Middelhavet hverken er ny eller forbigående.

- Fokus for vores anstrengelser må være på solidaritet. Med dem, der flygter fra krig og forfølgelse. Og med vores medlemslande under det største pres, siger Juncker.

Over 85.000 flygtninge og migranter er indtil videre ankommet til Italien i år.

2247 er foreløbig druknet eller savnet i forsøget på at komme til Europa.

EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, siger, at alle i Europa nu skal gøre deres del.

- Italien har udvist en solidaritet med flygtninge, der næsten er uden fortilfælde i europæisk historie, siger Timmermans.

Han bebuder derfor pres på de andre EU-lande for "at gøre deres pligt og vise solidaritet med Italien".

- Hvis vi fortsætter med at støtte Italien i deres indsats, vil de bæredygtige resultater komme. De vil komme, siger Timmermans.

EU skal ifølge planen støtte Libyens kystvagt i nord og grænsekontrol i syd endnu mere.

Hjemsendelser af afviste asylansøgere skal også optrappes.

Til gengæld vil kommissionen forsøge at få gang i mere genbosætning af flygtninge fra lande som Libyen, Egypten, Niger, Etiopien og Sudan.

Italien arbejder i øjeblikket på et forslag til adfærdskodeks for de humanitære organisationers skibe.

De ligger tæt på den libyske kyst. Her redder de flygtninge og migranter og sejler dem til Italien. Det er den trafik, som Italien har truet med at stoppe.

Østrig truer tirsdag med at indføre grænsekontrol i Brennerpasset mellem Italien og Østrig.

Det skal i givet fald forhindre flygtninge og migranter i at søge fra Italien og videre op gennem Europa.

  • EU Libya Migrants
    EU-Kommissionen har tirsdag spillet ud med en handlingsplan, der skal lette presset på Italien. Foreløbig er der i år ankommet over 85.000 flygtninge og migranter til Italien. Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov