Annonce
Udland

Ny græsk lov baner vej for fyringer og nødlån

Det græske parlament har søndag aften godkendt en lov, der gør det muligt at fyre tusindvis af offentligt ansatte.

Samtidig er den græske stat med vedtagelsen sikret omkring 8,8 milliarder euro (66 milliarder kroner) i nødlån fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF).

Loven, der er en betingelse for yderligere udbetalinger fra EU og IMF, blev støttet af samtlige tre partier i koalitionsregeringen og godkendt med stemmerne 168 mod 123.

Den indebærer, at omkring 2000 statsansatte vil blive afskediget inden udgangen af maj. Et tilsvarende antal mister jobbet inden årsskiftet, og yderligere 11.500 stillinger bliver skåret væk inden udgangen af 2014.

Fjernelsen af de 15.500 tjenestemandsstillinger er et brud på de seneste 100 års tradition. Siden 1911 har det været nedfældet i samtlige forfatninger, at statsansatte er beskyttet mod masseafskedigelser.

Ifølge finansminister Yannis Stournaras betyder beslutningen i parlamentet, at Grækenland de kommende dage modtager 2,8 milliarder euro i redningslån.

Den 13. maj ventes finansministrene fra eurolandene at frigive yderligere 6,0 milliarder euro, tilføjer han.

Grækenland har behov for pengene til at betale lønninger og pensioner samt til at indfri obligationer, som Den Europæiske Centralbank ligger inde med.

EU og IMF har pålagt den græske regering at gennemføre store nedskæringer på statens budgetter som betingelse for at hjælpe landet med at undgå en statsbankerot og dermed ryge ud af eurozonen.

Grækenlands økonomi er skrumpet med næsten 25 procent siden 2008. Arbejdsløsheden er vokset til 27 procent, og grækernes disponible indkomst er de seneste fire år reduceret med næsten en tredjedel.

Finansminister Yannis Stournaras opfordrede parlamentsmedlemmerne til at holde sparekursen og tilføjede, at størstedelen af arbejdet med at rette op på økonomien er gjort.

- Vi skal ikke give op nu, sagde ministeren inden afstemningen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t