Annonce
Udland

Ny rolle kan give afsat minister stor magt og tæt bånd til Putin

Sergej Sjojgu, der ses til venstre, skal fremover være leder for det russiske sikkerhedsråd. Her vil han kunne blive en slags rådgiver for landets præsident, Vladimir Putin, lyder det fra seniorforsker. (Arkivfoto). Foto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix
Efter 12 år som forsvarsminister i Rusland skal Sergej Sjojgu være leder for det russiske sikkerhedsråd.

Det er en ganske magtfuld stilling, som Ruslands hidtidige forsvarsminister, Sergej Sjojgu, står til at overtage som led i en rokade fra præsident Vladimir Putins hånd.

Det siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Søndag har det russiske præsidentkontor oplyst, at Putin vil give Sjojgu en ny rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 12 år som forsvarsminister skal han nu være leder - også ofte omtalt som sekretær - for det russiske sikkerhedsråd.

- Det er en rolle, hvor han skal koordinere en masse og kan trække i mange tråde, så det er en meget magtfuld stilling, siger Flemming Splidsboel, der blandt andet forsker i russisk politik.

Når sikkerhedsrådet mødes, er det blandt andet topministre, ledere af efterretningstjenesterne og repræsentanter for det russiske parlament, der sidder ved bordet.

Sjojgu vil altså få en stor berøringsflade.

- Men hvor meget indflydelse han i praksis vil få, handler også meget om forholdet til Putin.

- Sikkerhedsrådets sekretær har ikke særligt mange beføjelser. Men hvis sekretæren er tæt på Putin, kan det være en person, som han rådfører sig med. Sjojgu har en ret direkte forbindelse til Putin, så han kan godt gå hen og få meget magt i den stilling, siger Flemming Splidsboel.

Selv om Sjojgu i sin nye stilling kan få meget magt, er det dog seniorforskerens umiddelbare vurdering, at der er tale om en degradering af den erfarne politiker.

I en tid, hvor Rusland fører krig i Ukraine, er posten som forsvarsminister nemlig en af de mest centrale i regeringen.

- Når man vælger at skifte ud på den post midt i en krig, så er det svært at finde en anden post til ham, hvor det vil indikere noget andet, end at han har fejlet, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Den afsatte forsvarsminister vil blive erstattet af Andrej Belousov.

Han er i dag førstevicepremierminister.

I modsætning til Sjojgu vil han fungere som en civil - og ikke militær - forsvarsminister.

/ritzau/

  • Russia Putin
    Sergej Sjojgu, der ses til venstre, skal fremover være leder for det russiske sikkerhedsråd. Her vil han kunne blive en slags rådgiver for landets præsident, Vladimir Putin, lyder det fra seniorforsker. (Arkivfoto). Foto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til