Demonstranter trodsede Kinas tiltagende advarsler. De er har været på gaden 13 weekender i træk.
Det kom lørdag til kaotiske kampscener i Hongkongs finansielle centrum, da politi brugte vandkanoner og tåregas mod demonstranter, hvoraf nogle kastede med benzinbomber.
Demonstranterne trodsede et forbud mod at aktionere og Kinas tiltagende advarsler. Det er 13. weekend i træk, at tusinder er gået på gaden i protest mod styret.
Demonstranter satte ild til en kæmpemæssig politiafspærring ved politiets hovedkvarter sent på dagen. Aktivisterne begyndte også selv at opføre barrierer i nærheden.
Politiet anholdt fredag flere af de ledende skikkelser i den prodemokratiske bevægelse. Men lørdag eftermiddag var en stor folkemængde tilbage på dagen - mange af dem klædt i protestbevægelsens sorte T-shirts og med medbragte farvestrålende paraplyer.
De blokerede store veje i Hongkongs centrum og råbte slagord som "Gør krav på Hongkong, vor tids revolution".
Grupper af demonstranter skal også have ødelagt barrierer uden for bygningen, som huser den lovgivende forsamling. Men demonstranterne har hidtil holdt sig fra de kinesiske myndigheders Hongkong-kontor.
Personer i alle aldre deltog også i en religiøs demonstration, som begyndte med, at deltagerne gik til religiøse landemærker, inden de satte kurs mod regeringsbygningerne.
Au Nok-hin og Jeremy Tam, som er medlemmer af Hongkongs parlament, var blandt dem, som blev anholdt fredag, oplyste deres parti, Civic Party, på Facebook.
I forvejen var en tredje politiker blevet anholdt, da myndighederne slog ned på demonstrationer. Det drejer sig om Cheng Chung-tai fra Civic Passion-partiet. Han er fortaler for mere selvstyre til Hongkong.
Lørdag er det fem år siden, at Kina afviste retten til at vælge regeringschef ved frie valg. Det skulle oprindeligt være sket første gang i 2017.
Men i 2014 ombestemte Kommunistpartiet i Kina sig. En afstemning var i orden, men kun hvis kandidaterne på forhånd var godkendt af regeringen i Beijing, mente partiet.
I stedet blev Hongkongs nuværende regeringsleder, Carrie Lam, indsat.
Beslutningen udløste dengang massedemonstrationer i 79 dage.