USA's præsident vil stoppe kampoperationer i Afghanistan i 2014, men hemmelige operationer fortsætter.
Præsident Barack Obama siger, at USA sigter mod at stoppe kampoperationer i Afghanistan i 2014, og at den amerikanske styrke reduceres betydeligt på det tidspunkt.
Han understreger på Nato-topmødet i Lissabon, at hemmelige operationer mod terrorister og militante grupper vil fortsætte efter 2014.
- Mit mål er at sørge for, at vi i 2014 har udfaset, afghanerne fører an, og det er et mål at sikre, at vi ikke stadig er engageret i kampoperationer af det omfang, vi er involveret i nu, siger han.
/ritzau/Reuters