Obama forsikrer Abbas om, at han vil gøre alt, hvad der er muligt for at få etableret en uafhængig palæstinensisk stat med sikkerhed, fred og stabilitet.
USA's præsident, Barack Obama, har i en telefonsamtale forsikret Mahmud Abbas om, at han støtter oprettelsen af en palæstinensisk stat.
- Obama har forsikret Abbas om, at han vil gøre alt, hvad der er muligt for at få etableret en uafhængig palæstinensisk stat med sikkerhed, fred og stabilitet side om side med Israel, siger en palæstinensisk talsmand.
Han siger, at det var den amerikanske præsident, der ringede Abbas op.
Opkaldet kommer efter den israelske premierminister Benjamin Netanyahu besøg i Det Hvide Hus hos Obama tirsdag, hvor de to ledere drøftede den fastlåste fredsproces.
/ritzau/AFP