Annonce
Udland

Øjnene hviler på verdens største CO2-synder før klimatopmøde

Kina er verdens største udleder af CO2, der holder på Jordens varme og fører til global opvarmning. (Arkivfoto) Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix

Kina har bebudet skærpede klimamål senest i 2020. Måske bliver de offentliggjort på topmøde i New York.

Mens USA ventes at holde sig i baggrunden ved et kommende klimatopmøde, så knytter der sig voksende forhåbninger til, at Kina sætter fart i omstillingen mod grøn energi.

De indledende øvelser op til mandagens klimatopmøde i New York begynder i weekenden, og der er fuld gang i spekulationer om, at kineserne kommer til USA med nye klimamål i kufferten.

Kina er i dag verdens største udleder af CO2.

Spekulationerne bunder i, at Kina i forbindelse med sommerens G20-møde lovede at skærpe sine klimamål, så de afspejler "den højest mulige ambition". Det vil senest ske i 2020, lyder det.

I FN satser den særlige udsending til klimatopmødet, Luis Alfonso de Alba, dog på, at Kina spiller ud allerede ved topmødet.

- Jeg er meget sikker på, at Kina kommer til topmødet med nye mål på en række områder og med et meget højere ambitionsniveau, sagde han for nylig ved en pressebriefing.

Kinas overordnede mål er i øjeblikket, at landets CO2-udledning skal toppe "omkring 2030".

Det hænger dårligt sammen med, at FN's Klimapanel peger på, at verdens samlede udslip helst skal nedbringes med 45 procent inden 2030.

Kommer der en ny melding fra Kina under topmødet, så kan det sætte skub i den grønne omstilling. Det vurderer Steffen Kallbekken, forskningschef i det norske Center for International Climate Research (Cicero).

- Kina har verdens største CO2-udslip, så det vil betyde meget både praktisk og politisk, hvis de kommer med ambitiøse mål. Det vil øge chancen for, at andre lande også øger deres ambitioner, mener han.

Den opfattelse deler Sebastian Mernild. Han er klimaprofessor og leder af Nansen Senteret, der holder til i Bergen, men også har et forskningscenter i Beijing. Herfra er hans erfaring, at Kina i øjeblikket "rykker virkelig hurtigt på den grønne omstilling".

- Hvis vi kan få kineserne op i et endnu højere gear, så er der god signalværdi i forhold til at gøre andre lande endnu mere ambitiøse på klimaets vegne, siger Sebastian Mernild.

Det er FN's generalsekretær, António Guterres, der har inviteret verdens stats- og regeringschefer til topmødet. Øverst på indbydelsen fremgår det, at landene skal dukke op med "konkrete" og "realistiske" planer for, hvordan de vil øge indsatsen for klimaet.

Det er første gang, verdens premierministre og præsidenter alle er indkaldt til at diskutere klima, siden der blev indgået en global klimaaftale i Paris i 2015.

Topmødet finder sted i forbindelse med FN's Generalforsamling.

  • PLUS Øjnene hviler på Kina før klimatopmøde
    Kina er verdens største udleder af CO2, der holder på Jordens varme og fører til global opvarmning. (Arkivfoto) Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t