Israels parlament, Knesset, har mandag vedtaget en central del af en omstridt reform af landets domstole.
Det oplyser Knessets formand. Ifølge den amerikanske avis The Washington Post er mandagens afstemning den anden af tre dele af reformen.
Reformen begrænser blandt andet landets højesterets evne til at blokere love, den finder urimelige.
Kritikere mener, at reformen afmonterer en af de få modvægte til regeringens magt i Israel. Landet har eksempelvis ikke nogen forfatning, der begrænser en regerings magt.
Tilhængere af reformen mener modsat, at den skaber balance mellem domstolenes magt over de folkevalgte politikere og omvendt.
Israels justitsminister, Yariv Levin, er godt tilfreds med mandagens vedtagelse.
- Vi har taget det første skridt i en historisk og vigtig proces med at få repareret retssystemet og genoprette den magt, som er blevet taget fra regeringen og Knesset, siger han i en tale.
Reformen har mødt stor modstand i dele af det israelske civilsamfund. Blandt andet har fagforeningen Histadrut omgående indkaldt til et møde for at drøfte muligheden for en generalstrejke som reaktion på vedtagelse af reformen.
Reformen blev ifølge det israelske medie Haaretz vedtaget med stemmerne 64 for og nul imod. Der er 120 medlemmer i Knesset.
Det skyldes, at oppositionen forud for afstemningen om reformen udvandrede fra Knesset efter at have kaldt reformen for en skam for nationen ifølge Haaretz.
Uden for Knesset har hundredtusindvis af demonstranter ifølge mediet protesteret og blandt andet råbt "demokrati eller oprør".
En politikommissær siger ifølge Haaretz, at politiet forbereder sig på at blokere et forsøg på at storme Knesset.
- Muligheden (for et stormløb, red.) er til stede. Vi er klar til at forhindre det. Vi tillader protester, men der er også en grænse, der ikke skal krydses, siger politikommissær Kobi Shabtai.
/ritzau/Reuters
-
Retsreformen i Israel har udløst omfattende protester. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
