Siden en kontroversiel folkeafstemning i marts har Krim-halvøen været en del af Den Russiske Føderation, og det har fået borgerne på Krim til at ansøge om russisk pas i stor stil.
I alt 552.000 pas er blevet udstedt af Rusland til borgere på Krim, skriver det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
Ansøgninger fra Krim strømmer stadig ind, melder de russiske myndigheder.
Prorussiske oprørere tog kontrollen med den ukrainske halvø Krim i slutningen af februar, og efter en selvbestaltet folkeafstemning i marts om indlemmelse i Rusland annekterede Moskva området trods protester fra det internationale samfund.
Ifølge det amerikanske medie Forbes kom Rusland tidligere på ugen ved en fejl til at offentliggøre den egentlige stemmeprocent ved folkeafstemningen.
Tallene kom fra præsident Vladimir Putins eget Menneskerettighedsråd og viste, at blot 30 procent af Krims 1,8 millioner vælgere havde deltaget i afstemningen 16. marts, og af dem stemte kun halvdelen for. Oplysningerne blev dog hurtigt fjernet fra myndighedens hjemmeside.
Ifølge det officielle valgresultat lå stemmeprocenten på 83 procent, mens hele 97 procent skulle have stemt for løsrivelsen.
Det er da heller ikke alle, der er begejstret for at kunne få et russisk pas i lommen.
Mustafa Dsjemilev, som er medlem af det ukrainske parlament og tidligere formand for Krim-tatarernes Mejlis (særlige samling), appellerer torsdag til det internationale samfund om ikke at glemme Krim-konflikten.
- Vi er bekymret over, at Ruslands seneste handlinger betyder, at Ruslands besættelse af Krim er blevet sekundær i lyset af den potentielle trussel fra russiske styrker, der kan invadere regioner i det østlige Ukraine, siger Dsjemilev ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi går ind for at være en del af en ukrainsk nation og afviser annekteringen, siger han under et møde med OSCE-repræsentanter i Wien.
Dsjemilev blev i april bortvist fra Krim i fem år.
De 300.000 tatarer på Krim, som udgør 12 procent af den ukrainske halvøs befolkning, boykottede i stort tal folkeafstemningen.
Forsamlingen Mejlis blev anerkendt af den ukrainske stat i 1990'erne som tatarernes repræsentative organ.
Tatarerne er et muslimsk, tyrkisktalende folk, som blev deporteret fra Krim under Stalin. For to årtier siden begyndte de at vende tilbage og erklærede deres loyalitet over for Ukraine, som i 1991 fik sin uafhængighed efter Sovjetunionens kollaps.
/ritzau/