Annonce
Udland

OVERBLIK: Det ved vi om anklagerne mod Donald Trump

Tidligere præsident Donald Trump har erklæret sig ikke skyldig i samtlige 34 anklagepunkter mod sig. Foto: Pool/Reuters
Trump skal have betalt tys-tys-penge til Stormy Daniels, tidligere Playboy-model Karen McDougal og en dørmand.

Donald Trump er den første amerikanske ekspræsident, der er blevet tiltalt i en straffesag. Tirsdag offentliggjorde en domstol i New York 34 anklagepunkter mod ham.

Her følger en række nedslagspunkter i anklageskriftet:

* Anklageskriftet mod Trump drejer sig om falsk bogføring i forbindelse med blandt andet udbetaling af såkaldte tys-tys-penge til to kvinder samt en dørmand i Trump Tower i New York.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Centralt i sagen er bogføringen af et beløb på 130.000 dollar - knap 900.000 kroner - som pornoskuespilleren Stormy Daniels hævder at have fået kort tid før præsidentvalget i 2016.

Pengene fik hun af Trumps daværende advokat, Michael Cohen, for at tie stille om en affære, hun påstår at have haft med Donald Trump.

Cohen, der har erkendt, at han betalte Stormy Daniels pengene, fik efterfølgende pengene refunderet af Trump-organisationen.

Betalingen i sig selv er ifølge BBC lovlig, men den er angiveligt blevet bogført som en forretningsudgift i form af advokatsalær.

Anklagerne mener ifølge BBC, at det svarer til, at Trump har forfalsket forretningsdokumenter, hvilket er ulovligt i New York.

* En anden kvinde - den tidligere Playboy-model Karen McDougal - skal ifølge anklager Alvin Bragg være blevet betalt 150.000 dollar - godt en million kroner - for ikke at sige til nogen, at hun angiveligt har haft sex med Trump.

* Dørmanden skal være blevet betalt 30.000 dollar - 205.000 kroner - for at tie stille om beskyldninger om, at Trump skal have fået et barn uden for ægteskabet.

* Jørn Brøndal, som er professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, vurderer, at sagen mod Trump kan blive svær. Det skal nemlig bevises, at han betalte tys–tys–pengene for at vinde valget i 2016.

Han ser derfor pengene til Stormy Daniels som de vigtigste, da de blev udbetalt mindre end to uger før præsidentvalget.

Påstanden er således, at udbetalingen til Daniels var et forsøg på at få hende til at tie stille, så Trump kunne vinde valget.

* Anklagerne mod Trump har en strafferamme på op til fire års fængsel.

* Trump har erklæret sig ikke skyldig i samtlige 34 anklagepunkter.

* Næste retsmøde for Trump er berammet til den 4. december.

* Anklageren i sagen ønsker, at selve retssagen mod Trump skal begynde i januar 2024 - ti måneder før det amerikanske præsidentvalg, hvor Trump stiller op for Republikanerne.

Kilder: Reuters, NTB, CNN.

/ritzau/

  • Tidligere præsident Donald Trump har erklæret sig ikke skyldig i samtlige 34 anklagepunkter mod sig. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til