Annonce
Udland

Overblik: Så voldsomt har tyfonen ramt Filippinerne

Herunder overblik fra katastrofeområdet i Filippinerne efter supertyfonen Haiyan. Mange tusinde er omkommet og titusinder er gjort hjemløse.

Øen Leyte:

Omkring 1,7 millioner mennesker bor på den hårdt ramte ø, hvor hovedstaden Tacloban blev voldsomt ødelagt af uvejret fredag. Fem meter høje bølger og voldsomme vindstød jævnede mange huse med jorden og efterlod et stort antal dræbte spredt ud over store områder.

FN's humanitære chef, Valerie Amos, siger, at der frygt for, at over 10.000 af byens 220.000 indbyggere blev dræbt. En regional politichef sagde tidligere, at antallet af dræbte i hele provinsen var på omkring 10.000.

Tacloban er centrum for hjælpeindsatsen. To amerikanske militærfly ankom mandag med 90 marineinfanterister og nødhjælp.

Øen Samar

Sammen med Leyte er Samar i det centrale Filippinerne det hårdest ramte område. Øerne blev ramt med vindstyrker på 315 kilometer i timen, hvilket er vindstyrker, der er dobbelt så store som dem, der ramte Danmark under stormen i sidste måned.

Luftfotos af Samar viser, at hele kyststrækninger med træhuse er jævnet med jorden.

Guvernørens kontor opgiver, at 433 mennesker er bekræftet døde på øen, men antallet ventes at stige. Guiuan, som var det første sted, der blev ramt af tyfonens fulde styrke, var for kun en uge siden et travlt samfund med 47.000 indbyggere.

Nu er de fleste afhængige af hjælp, og der er rapporter om, at overlevende truer overlevende på livet for at få mad.

Øen Cebu

Mindst 56 mennesker omkom, da tyfonen ramte den nordlige del af den centrale ø, som er populær blandt turister.

Den store by Cebu City, som er et af landets vigtigste handelscentre, blev ikke så hårdt ramt, men der er frygt for omkomne og ødelæggelser andre steder. Cebu har 866.000 indbyggere.

Øen Malapascua

En lille ø med 3000 indbyggere, der er populær blandt dykkere. Tyfonen smadrede huse, feriecentre og restauranter. Antallet af dræbte og tilskadekomne er ukendt.

Øen Panay

Omkring 200 omkom på Panay, som har 3,9 millioner indbyggere, hvoraf mange arbejder i fiskeindustrien.

Øen Boracay

Den populære ferieø Boracay blev ramt af en del ødelæggelser. Mange forretninger og huse på standene blev smadret og spredt ud over de eftertragtede hvide strande.

Øen Palawan

Palawan, der for en stor del er uspoleret natur, fik ødelagt et område på den nordligste kyst, hvor blandt andet turistcentret Coron blev 90 procent ødelagt. Myndighederne siger, at ni mennesker omkom, og at der er mangel på mad.

Øen Negros

På Negros havde befolkningen forberedt sig grundigt på uvejret - blandt andet med evakueringer af 89.000 mennesker. Øen har fire millioner indbyggere.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer