Annonce
Udland

Pakistanere er begravet under 25 meter sne

124 pakistanske soldater og 11 civile ansatte i militæret menes at være begravet i snemasser af en dybde på næsten 25 meter, rapporterer pakistansk stats-tv.

Det sker efter, at en kæmpe lavine tidligt lørdag ramte en militærlejr i Kashmir ved grænsen til Indien. Militæret har lørdag aften opgjort antallet af savnede til 135, som der efter 17 timers eftersøgning fortsat ikke er noget livstegn fra.

- Denne bataljons hovedkvarter har ligget det samme sted i 20 år, og der aldrig før sket en hændelse som denne, hedder det i en erklæring fra militæret.

Militærets talsmand, generalmajor Athar Abbas, fortæller, at lavinen strækker sig over et område på én kilometer nær Siachengletsjeren, der ligger i 4500 meters højde i et ufremkommeligt område.

Håbet om at redde soldaterne svinder for hver time, der går.

Samtidigt er eftersøgningen indstillet for natten, efter at 150 soldater, sporhunde og helikoptere forgæves har ledt efter de savnede lørdagen igennem.

- Mørket og dårligt vejr har tvunget os til at stoppe redningsarbejdet. Vi genoptager det i morgen tidlig, siger en pakistansk sikkerhedskilde til nyhedsbureauet AFP.

En gruppe læger er også blevet hasteudsendt til den højtliggende region, som er ramt af ekstremt vejrlig med temperaturer ned til 70 minusgrader.

Området er et af de mest omstridte i verden. Det overvejende muslimske Kashmir er kernen i fjendtlighederne mellem de to nabolande og har været årsagen til tre krige siden 1947.

Indiske og pakistanske styrker, som tilsammen menes at have op imod 20.000 soldater under våben i området, har siden 1984 stået over for hinanden i bjergene over gletsjeren.

- Denne hændelse vil på ingen måde underminere vores soldaters og officerers kampmoral, siger den pakistanske premierminister, Yusuf Raza Gilani, i en erklæring.

Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, skal søndag mødes med Indiens premierminister, Manmohan Singh. Det er første gang siden 2005, at en pakistansk statschef besøger Indien.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Femern

I dag sker det: Medier flokkes til Rødbyhavn

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne