Annonce
Udland

Paraguays præsident fyrer alle ministre efter coronaprotester

Det gik voldsomt for sig, da tusindvis af mennesker fredag gik på gaden i Paraguays hovedstad, Asunción, for at vise deres utilfredshed med regeringens coronahåndtering. (Arkivfoto) Foto: Cesar Olmedo/Reuters

Tusindvis af mennesker gik fredag på gaden i Paraguays hovedstad i protest mod regeringens coronahåndtering.

Paraguays præsident, Mario Abdo Benítez, har bedt samtlige sine ministre om at træde tilbage. Det sker efter voldelige demonstrationer i landet som følge af regeringens håndtering af coronapandemien.

Det skriver BBC natten til søndag dansk tid.

Præsidenten siger lørdag, at han vil udpege et nyt ministerråd, der skal arbejde for at imødekomme folkets krav.

Men landets oppositionspartier kræver, at Mario Abdo Benítez træder tilbage og udskriver valg.

De beskylder ifølge BBC præsidentens højreorienterede regering for korruption og for at have fejlet under pandemien, der stadig raser i landet.

Paraguay har allerede registreret over 165.000 smittetilfælde og 3200 coronarelaterede dødsfald siden pandemiens begyndelse.

På det seneste har en kraftig smittestigning fået landets sundhedssystem til at nærme sig sammenbruddets rand. Flere sundhedsarbejdere siger ifølge BBC, at hospitalerne er løbet tør for medicin til at behandle coronapatienter.

Situationen bliver ikke bedre af Paraguays langsomme vaccineudrulning. Data viser, at mindre end 0,1 procent af landets cirka syv millioner borgere er blevet vaccineret.

Derfor gik tusindvis af mennesker sent fredag lokal tid på gaden i hovedstaden Asunción og andre byer for at vise deres utilfredshed. Blandt dem var flere sundhedsarbejdere og pårørende til coronapatienter.

Flere af demonstranterne i hovedstaden stødte sammen med politi, der brugte tåregas og gummikugler for at kontrollere situationen.

Mindst 20 personer blev meldt såret, mens der også blev sat ild til flere biler og plyndret butikker midt i kaosset, skriver BBC.

Det fik samme dag Paraguays sundhedsminister, Julio Mazzoleni, til at trække sig, mens alle andre ministre nu er blevet bedt om at opgive deres poster.

Mindst 20 personer blev såret under demonstrationerne, mens der også blev sat ild til flere biler og plyndret butikker. (Arkivfoto) Foto: Cesar Olmedo/Reuters
BBC-artikel
Paraguays præsident, Mario Abdo Benítez, har bedt samtlige sine ministre om at træde tilbage i kølvandet på protesterne. (Arkivfoto) Foto: Norberto Duarte/Ritzau Scanpix
  • Paraguayans protest against President Mario Abdo Benitez''s health policies in Asuncion
    Det gik voldsomt for sig, da tusindvis af mennesker fredag gik på gaden i Paraguays hovedstad, Asunción, for at vise deres utilfredshed med regeringens coronahåndtering. (Arkivfoto) Foto: Cesar Olmedo/Reuters
  • Paraguayans protest against President Mario Abdo Benitez''s health policies in Asuncion
    Mindst 20 personer blev såret under demonstrationerne, mens der også blev sat ild til flere biler og plyndret butikker. (Arkivfoto) Foto: Cesar Olmedo/Reuters
  • PARAGUAY-MERCOSUR-SUMMIT-HEALTH-VIRUS
    Paraguays præsident, Mario Abdo Benítez, har bedt samtlige sine ministre om at træde tilbage i kølvandet på protesterne. (Arkivfoto) Foto: Norberto Duarte/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing