Annonce
Udland

Pave Frans sammenligner flygtninge med Maria og Josef

81-årige pave Frans fejrer i år sin femte jul som overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker. Foto: /ritzau/AP/Alessandra Tarantino

I sin midnatsmesse opfordrer paven verdens 1,2 milliarder katolikker til ikke at ignorere flygtningekrisen.

Flygtninge og migranter er ligesom Maria og Josef, der ikke kunne finde et sted at bo i Betlehem. Og troen kræver, at udlændinge hilses velkommen.

Det er et af budskaberne fra pave Frans, der søndag aften står for midnatsmessen i Peterskirken i Vatikanet.

Pave Frans fejrer i år sin femte jul som overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker. Under midnatsmessen er omkring 10.000 mennesker på plads inde i Peterskirken, mens mange andre følger gudstjenesten fra pladsen udenfor.

Paven opfordrer verdens katolikker til ikke at ignorere flygtninge- og migrantkrisen.

Han fortæller den bibelske historie, om hvordan Maria og Josef måtte rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig registrere ved en folkeoptælling, som kejser Augustus havde befalet.

- Så mange andre fodspor er gemt i Josef og Marias fodspor. Vi ser sporene efter hele familier, som er tvunget til at rejse, siger paven.

- Vi ser sporene efter millioner af mennesker, som ikke selv vælger at rejse, men som er fordrevet fra deres eget land, og som tvinges til at efterlade dem, de holder af.

Selv de hyrder, der ifølge biblen var de første til at se Jesus-barnet, var "tvunget til at leve på kanten af samfundet" og blev opfattet som beskidte, ildelugtende udlændinge, forklarer pave Frans videre.

- Alt ved dem vakte mistro. De var mænd og kvinder, som skulle holdes på afstand, og som folk frygtede, siger han.

Pave Frans opfordrer til "en ny social fantasi, hvor ingen nogensinde skal føle, at der ikke er plads til dem på denne jord".

Den 81-årige pave, som er født af italienske migranter i Argentina, har brugt sin position til at forsvare flygtninge og migranter, hvilket ofte har sat ham i strid med politikere.

- Vores bevis på statsborgerskab kommer fra Gud. Det gør respekt for migranter til en integreret del af kristendommen, siger paven i sin prædiken.

Samtidig fordømmer han menneskehandlere, der tjener penge på desperate flygtninge. Paven kalder menneskehandlere "vor tids Herodes med blod på deres hænder".

Det sker med henvisning til den bibelske fortælling om Herodes, jødernes konge, der beordrer alle drengebørn nær Betlehem slået ihjel, fordi han frygter, at Jesus en dag vil fortrænge ham.

  • APTOPIX Vatican Pope Christmas
    81-årige pave Frans fejrer i år sin femte jul som overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker. Foto: /ritzau/AP/Alessandra Tarantino
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj