USA afbrød fredsforhandlinger med Taliban i september efter angreb, men håber på nye forhandlinger snart.
USA's forsvarsminister, Mark Esper, ankom søndag til Afghanistan, mens USA kæmper for at bringe Taliban til forhandlingsbordet.
Det skriver Reuters.
- Formålet er stadig at nå frem til en fredsaftale på et tidspunkt, en politisk aftale. Det er den bedste vej fremad, siger Esper, som håber, at nye forhandlinger med Taliban vil starte inden for kort tid.
Taliban har i dag kontrol over et større område end på noget tidspunkt siden 2001, hvor bevægelsen blev fjernet fra magten af en koalition under ledelse af USA.
I perioden mellem juli og september blev 4313 civile såret eller dræbt i krigen med det islamistiske Taliban, viser tal fra FN. Det var 42 procent flere end i samme periode sidste år.
Præsident Donald Trump afbrød fredsforhandlinger med Taliban i september efter en serie af blodige bombemassakrer og angreb, selv om der var fremskridt ved forhandlingsbordet.
- Hvis Taliban ikke kan holde våbenhvilen under disse vigtige fredsforhandlinger, og endda dræber 12 uskyldige mennesker, så har de ikke styrken til at forhandle en meningsfuld aftale på plads, skrev Trump efter angrebet i september, hvor også en amerikansk soldat blev dræbt.
Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, besøgte søndag en landsby 50 kilometer fra Jalalabad, hvor der fredag blev dræbt mellem 65 og 70 mennesker ved et bombeangreb i en moské. Angrebet skete i Nangarhar-provinsen.
Moskéens tag faldt sammen som følge af den voldsomme eksplosion under fredagsbønnen. Lokale myndigheder vurderer, at der var over 250 mennesker samlet til bøn, da bombeangrebet fandt sted.
Ingen militant gruppe har taget skylden for angrebet.
Det er usikkert, hvorvidt præsident Ghani vil kunne beholde sin præsidentpost.
Efter anden runde af præsidentvalget i september gør både han og rivalen Abdullah Abdullah, der er øjenlæge og tidligere udenrigsminister, krav på sejren. Valgkommissionerne har flere gange udskudt offentliggørelsen af valgresultatet.
Ghani og Abdullah rivaliserede også om præsidentposten ved valget i 2014. De gjorde begge krav på sejren efter megen vold og åbenlys svindel, som kastede landet ud i en forfatningsmæssig krise.