Sveriges tidligere statsminister opfordrer den svenske regering til at tilslutte sig den nye euro finanspagt.
Sveriges tidligere statsminister Göran Persson blander sig nu i debatten om den nye euro finanspagt.
I et interview med netavisen Newsmill siger Persson, at Sverige - der ligesom Danmark står uden for euroen - bør gå med i pagten.
- Vi har gennemført strukturreformer og gjort, hvad vi skal. Hvis noget land skal være med i den nye pagt, så er det da os, siger socialdemokraten Persson og tilføjer:
- Det undrer mig, at svenske politikere ikke kan se det. EU får stadig større indflydelse for os, og vi bør være med.
/ritzau/TT