Annonce
Udland

Pilot er død efter styrt i milliardærs test af rumfartøj

Virgin-rumskibet fotograferet under en tidligere testflyvning. Foto: AP/POLFOTO

En pilot er død, en anden er såret, efter at et rumfartøj, som Virgin står bag, er styrtet til jorden i USA.

Et privatejet rumfartøj, der er udviklet af selskabet Virgin, styrtede fredag under en testflyvning i Californien med to piloter.

En pilot er død, og en anden er alvorligt såret, siger politiet i Californien ifølge flere internationale medier. Det vides endnu ikke, hvad der var skyld i ulykken.

Andenpiloten blev dræbt, mens piloten nåede at benytte katapultsædet og skyde sig ud ad flyet i faldskærm, inden det styrtede til jorden ved Mojave Air and Space Port i Californien.

Piloten blev efterfølgende fløjet til hospitalet med moderate til alvorlige skader, lyder det.

- SpaceShipTwo har oplevet en afvigelse. Yderligere information og en redegørelse kommer senere, lyder det i en foreløbig udtalelse fra virksomheden.

Rumfartøjet ejes af Virgin Galactic og går under navnet SpaceShipTwo, men det styrtede altså ned i ørkenen fredag. Selskabet er et datterselskab til flyselskabet Virgin Atlantic med den excentriske ejer og leder Richard Branson i spidsen.

En fotograf, som dækkede testflyvningen, siger til tv-kanalen NBC, at han så en eksplosion i luften og senere fandt vragrester på en bakketop.

Selskabet bag rumfartøjet var ved at teste et nyt brændstof.

På længere sigt er det meningen, at flytypen skal bruges til rumturisme, så almindelige mennesker kan rejse ud og få en oplevelse.

Flere end 700 har allerede reserveret pladser og betalt et depositum på op mod 250.000 dollar (knap 1,5 millioner kroner) per billet for en kort flyvetur i rummet.

Flyveturen skal føre passagererne op i 100 kilometers højde, hvor de vil opleve at være vægtløse i få minutter.

SpaceShipTwo har plads til seks passagerer.

Rumskibet gennemgik den første testflyvning siden januar.

Selve moderskibet WhiteKnightTwo slap rumfartøjet i over 15 kilometers højde. Moderskibet landede senere sikkert på jorden, men rumfartøjet fik problemer.

Virgin Galactic havde planlagt at sende de første betalende passagerer ud i rummet inden udgangen af 2014, og Branson har sagt, at han selv ønsker at være med på første tur.

Det havarerede rumfartøj i Mojaveørkenen, hvor en pilot omkom. Foto: AP/POLFOTO.
Det havarerede rumfartøj i Mojaveørkenen, hvor en pilot omkom. Foto: AP/POLFOTO.
Det havarerede rumfartøj i Mojaveørkenen, hvor en pilot omkom. Foto: AP/POLFOTO.
  • Virgin-rumskibet fotograferet under en tidligere testflyvning. Foto: AP/POLFOTO
  • Det havarerede rumfartøj i Mojaveørkenen, hvor en pilot omkom. Foto: AP/POLFOTO.
  • Det havarerede rumfartøj i Mojaveørkenen, hvor en pilot omkom. Foto: AP/POLFOTO.
  • Det havarerede rumfartøj i Mojaveørkenen, hvor en pilot omkom. Foto: AP/POLFOTO.
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t