Annonce
Udland

Wagner-leder: Mine mænd har krydset grænsen til Rusland

Jevgenij Prigozjin, der leder Wagner-gruppen, siger i en lydoptagelse delt på beskedtjenesten Telegram, at hans mænd natten til lørdag har krydset grænsen til Ukraine, og at de vil ødelægge alle, der står i vejen for dem. (Arkivfoto). Foto: Yulia Morozova/Reuters

Guvernør i Rostov beder ifølge Reuters borgere om at blive indenfor efter Wagner-gruppens angivelige ankomst.

Lederen af den private russiske militære Wagner-gruppe, Jevgenij Prigozjin, siger lørdag, at hans mænd har krydset grænsen fra Ukraine til Rusland og nu er i byen Rostov.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rostov ligger i det sydlige Rusland tæt på grænsen til Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rostov-regionens guvernør, Vasilij Golubev, opfordrer sine borgere til at forholde sig i ro og forblive indendørs.

Prigozjin siger, at hans mænd er klar til at "gå hele vejen", og at de vil ødelægge alle, der står i vejen for dem.

Wagner-lederen deler oplysningerne i en lydoptagelse, der er offentliggjort på beskedtjenesten Telegram.

Det er ikke blevet uafhængigt bekræftet, at Wagner-gruppen er til stede i Rostov.

Link til artikel fra CNN

Ifølge det amerikanske medie CNN siger Prigozjin også, at han og hans soldater blev budt velkomne, da de krydsede grænsen til Rusland.

- Vi er på vej ind i Rostov. Forsvarsministeriets bataljoner, eller nok nærmere deres værnepligtige, som var kastet ud for at blokere vores vej, trådte til side.

Han siger endda, at grænsevagterne kom ud og krammede Wagner-soldaterne.

De oplysninger er heller ikke bekræftet.

Det russiske statsejede nyhedsbureau Tass skriver, at der er blevet etableret kontrolposter i Rostov. Byens centrale gader patruljeres af politibilleder, og der kan høres et luftfartøj over vestlige dele af byen.

Tass skriver også, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, konstant får opdateringer fra alle relevante myndigheder om, hvordan man afværger det, som Rusland kalder et mytteri fra Prigozjin.

Tidligere på natten til lørdag har en højtstående russisk general bedt lejesoldaterne fra Wagner-gruppen om at droppe modstanden og vende tilbage til de russiske baser.

En panservogn ses ved siden af et shoppingcenter i den sydlige del af den russiske by Rostov natten til lørdag. Foto: Stringer/Reuters

- Det er nødvendigt og påkrævet at efterleve viljen og befalingerne fra den populært valgte præsident af Den Russiske Føderation (Vladimir Putin, red.), skriver general Sergej Surovikin på beskedtjenesten Telegram.

Fredag kom det frem, at den russiske efterretningstjeneste FSB åbner en kriminalsag mod Prigozjin for at opfordre til væbnet mytteri.

Det skete, mens Prigozjin beskyldte den russiske militærledelse for at have beordret angreb på soldater fra hans Wagner-gruppe.

Prigozjins beskyldninger kom i en lydoptagelse, der er delt af hans talspersoner.

Det russiske forsvarsministerium afviser at have angrebet Wagner-soldater. Det fremgår af en meddelelse bragt af Tass.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Funeral held in Moscow for Russian military blogger killed in cafe blast
    Jevgenij Prigozjin, der leder Wagner-gruppen, siger i en lydoptagelse delt på beskedtjenesten Telegram, at hans mænd natten til lørdag har krydset grænsen til Ukraine, og at de vil ødelægge alle, der står i vejen for dem. (Arkivfoto). Foto: Yulia Morozova/Reuters
  • An armoured personnel carrier (APC) is seen next to a shopping mall in the southern city of Rostov-on-Don
    En panservogn ses ved siden af et shoppingcenter i den sydlige del af den russiske by Rostov natten til lørdag. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t