Annonce
Udland

Prigozjin siger Putin imod: Ingen vil overgive sig

Her ses Wagner-leder Jevgenij Prigozjin i militærhovedkontoret i den sydrussiske by Rostov, hvor Wagner-soldater har taget kontrollen. Efter en tale fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, tidligere lørdag, slår Prigozjin hårdt tilbage og siger, at ingen har tænkt sig at overgive sig på Putins ordre. Foto: Press Service Of Concord/Reuters
Wagner-gruppens leder slår tilbage mod Putin og siger, at det er forkert af præsidenten at tale om forræderi.

Kort tid efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale har talt om forræderi under de igangværende uroligheder i landet, svarer den anden af begivenhedernes absolutte hovedpersoner igen.

Lederen af Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det er forkert af Putin at anklage ham for forræderi.

Putin talte om højforræderi i sin tale, men uden at nævne Wagner-gruppen eller dens leder ved navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge flere internationale medier, herunder britiske BBC, er der tale om en lydfil, der er offentliggjort på en kanal, der tilhører Wagner-gruppen, på beskedtjenesten Telegram.

I lydfilen understreger en stemme, der ifølge BBC er magen til Prigozjins, at "ingen har planer om at overgive sig på Putins ordre".

- Vi er patrioter. Vi har kæmpet og kæmper nu. Og ingen kommer til at gøre, som præsidenten, FSB (russisk efterretningstjeneste, red.) eller andre ønsker, og indrømme vores skyld.

- For vi vil ikke have, at landet fortsat lever med korruption, løgne og bureaukrati, siger Prigozjin ifølge BBC.

Konflikten i Rusland, som lørdag ser ud til at vokse time for time, kulminerede for alvor, da Prigozjin fredag aften beskyldte det russiske forsvar for at have bombet Wagner-gruppens positioner i Ukraine, hvor de kæmper side om side.

Forsvarsministeriet i Rusland kaldte beskyldningerne pure opspind.

Wagner-chefen svarede igen ved at flytte sine soldater tilbage over grænsen til Rusland, hvor de nu ifølge det britiske forsvarsministerium har kurs mod hovedstaden, Moskva.

Prigozjin har sagt helt åbent, at han vil vælte den russiske militærledelse. Han har dog afvist, at han er i gang med et militærkup.

Wagner-gruppen beskrives som et netværk af russiske lejesoldater. Jevgenij Prigozjin har tidligere været en af Putins nærmeste allierede.

/ritzau/

  • Founder of Wagner private mercenary group Yevgeny Prigozhin speaks in the headquarters of the Russian southern army military command center in the city of Rostov-on-Don
    Her ses Wagner-leder Jevgenij Prigozjin i militærhovedkontoret i den sydrussiske by Rostov, hvor Wagner-soldater har taget kontrollen. Efter en tale fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, tidligere lørdag, slår Prigozjin hårdt tilbage og siger, at ingen har tænkt sig at overgive sig på Putins ordre. Foto: Press Service Of Concord/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t